Aspleni

Rekommandationer for profylakse og vaccination ved aspleni, version 1.3, 11. juni 2025

Afgrænsning

Denne vejledning dækker anbefalinger af profylaktiske tiltag for at beskytte personer med aspleni mod infektioner. De profylaktiske tiltag kan inddeles i vaccinationer, antibiotika profylakse og patientinformation om generelle forholdsregler.

Quickguide

Risikoen for bakteriel infektion og sepsis er svært forhøjet ved manglende miltfunktion som følge af splenektomi samt kongenit eller funktionel aspleni. Alvorlige infektioner skyldes primært Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae og Neisseria meningitidis.

Risikoen for svær infektion ved malaria og dyrebid er også markant forhøjet.

Vaccination, antibiotika profylakse/tidlig behandling og adækvat patient information er afgørende for forebyggelse af infektioner.

Vaccinationer

Primær vaccination foretages mod Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae type B og Neisseria meningitidis. Årlig influenza-vaccination (samt COVID-19 vaccination ud fra aktuelle rekommandationer) anbefales på grund af øget risiko for sekundær bakteriel infektion.

Se også bilag.

Pneumokokker Den 20-valent konjugerede pneumokok-vaccine, PCV20 (Prevenar 20), anbefales til voksne. Prevenar 20 er endnu ikke godkendt til børn under 18 år, hvor PCV13 (Prevenar 13) efterfulgt af PPV23 (Pneumovax) fortsat anbefales
Meningokokker Vaccination mod meningokok gruppe A, C, W135 og gruppe Y (Menveo eller Nimenrix) kombineret med vaccination mod meningokok type B (Bexsero) anbefales til personer under 30 år
Haemophilus influenzae Vaccination med H. influenzae type B (Act-Hib) anbefales hos personer uden tidligere fuld vaccination (i DK 1 dosis)
Influenza Anbefales årligt
COVID-19 Anbefales årligt efter gængse retningslinjer og individuel vurdering

Antibiotika

Fast antibiotika (penicillin) profylakse kan anvendes til udvalgte patienter med manglende miltfunktion.

Tidlig antibiotika opstart anbefales ved feber. Patienter skal informeres om risiko for svær bakteriel infektion og udstyres med antibiotika til selvadministration i tilfælde af feber og manglende mulighed for hurtig lægevurdering. Ved indlæggelse må diagnostiske undersøgelser ikke forsinke tidlig empirisk antibiotikabehandling.

Antibiotika til selvadministration ved feber

Udredning

Følgende udredning anbefales ved ikke-verificeret mistanke om aspleni:

Vaccinationer

Vaccination ved aspleni er obligatorisk. Vaccination mod S. pneumoniae, N. meningitidis, H. influenzae type b bør administreres mindst 2 uger (optimalt 4-6 uger) før elektiv splenektomi eller mindst 2 uger efter akut splenektomi, idet adækvat respons på vaccinen kan være nedsat indtil da.

Vaccination imod pneumokokker er afgørende, herudover anbefales vaccination mod H. influenzae og N. meningiditis. Årlig influenza-vaccination anbefales også jvf øget risiko for sekundær bakteriel infektion ved influenza. COVID-19 vaccination anbefales ud fra de årlige rekommandationer.

Opfølgende revaccinationer er påkrævet undtaget ved H. influenzae vaccination hvor én vaccination er sufficient.

I alle tilfælde af aspleni skal vaccination og opfølgning sikres (se bilag)

Pneumokok-vaccination

Der findes cirka 100 forskellige pneumokok serotyper. I Danmark anvendes to forskellige typer pneumokok-vacciner, konjugerede og ikke-konjugerede, til forebyggelse af invasiv pneumokok sygdom (IPS). Den ikke-konjugerede polysaccharid vaccine giver et T-celle uafhængigt immunrespons og de konjugerede vacciner et T-celle afhængigt immunrespons. De konjugerede vacciner giver derfor i modsætning til den rene polysaccharid vacciner et bedre immunrespons mht. klasseskift, affinitetsmodning og immunologisk hukommelse.

Fire forskellige pneumokok-vacciner er aktuelt markedsført i Danmark; heraf er tre konjugerede vacciner (PCV13/Prevenar 13, PCV15/Vaxneuvance og PCV20/Prevenar 20) og en ikke-konjugeret polysakkarid vaccine (PPV23/Pneumovax). Vaccinerne beskytter imod henholdsvis 13 (PCV13/Prevenar 13), 15 (PCV15/Vaxneuvance), 20 (PCV20/Prevenar 20) og 23 (PPV23/Pneumovax) serotyper.

Ved aspleni anbefales PCV20 (Prevenar 20) som primær vaccination. PCV20 (Prevenar 20) kræver (ud fra nuværende data) ikke efterfølgende booster.

PCV13 (Prevenar 13) dækker ca. 16 % af serotyper, der medfører IPS blandt personer over 65 år i Danmark, mens PCV20 (Prevenar 20) dækker cirka 60 % og PPV23 (Pneumovax) cirka 70 % (2021) af serotyper, der medfører IPS blandt personer over 65 år i Danmark.

PCV13 (Prevenar 13) er en del af børnevaccinationsprogrammet, herudover er PCV20 (Prevenar 20) godkendt fra 6 ugers alderen.

Sundhedsstyrelsen yder klausuleret tilskud til vaccination med PCV20, til personer med særlig høj risiko for invasiv pneumokok infektion. Det er endnu ikke besluttet, hvorvidt PCV15/Vaxneuvance vil blive anvendt i Danmark. 

Såfremt PCV13 anvendes eller tidligere er anvendt som primær vaccination, boostes efterfølgende med enten PPV23 eller PCV20 for at give bredeste og længstvarende beskyttelse. PCV20 kan med fordel anvendes som booster efter PCV13 i stedet for PPV23, da PPV23 kræver efterfølgende revaccination.

Høj-risiko personer, som kun tidligere er vaccineret med PPV23, anbefales en dosis PCV20 med et interval på minimum et år efter PPV23, idet for tidlig revaccination efter PPV23 kan inducere lavere antistofniveau end efter den primære vaccination.

Vacciner mod Streptococcus pneumoniae

Vaccine Serotyper

1

3

4

5

6A

6B

7F

9V

14

18C

19A

19F

23F

22F

33F

8

10A

11A

12F

15B

2

9N

17F

20

PCV13

Prevenar 13®

PCV15

Vaxneuvance®

PCV20

Prevenar 20®

PPV23

Pneumovax®

H. influenzae type B-vaccination

Haemophilus influenzae type b (Hib) vaccination anbefales til ikke tidligere vaccinerede. Personer, som har gennemført børnevaccinations programmet i DK og født år 1993 og senere, forventes været vaccineret mod Hib.

Til vaccination anvendes Act-Hib der indeholder renset kapsel polysaccharid af H. influenzae type B. Vaccinen kan rekvireres hos SSI.

Efterfølgende booster vaccination er ikke nødvendig.

Meningokok-vaccination

Kombinations meningokok-vaccination imod serotype A, C, W135 og Y (Menveo eller Nimenrix) og vaccination mod serotype B (Bexsero eller Trumenba) anbefales rutinemæssigt til individer under 30 år.

Meningokok sepsis eller meningitis skyldes primært Neisseria meningitidis serotype A, B, C, W135 eller Y. Antallet af anmeldte tilfælde i Danmark er < 50 om året, med serotype B og W135 som de hyppigste. Tetravalente konjugerede vacciner har erstattet de tidligere rene polysaccharid vacciner. Vaccinerne beskytter både mod invasiv meningokok sygdom og udvikling af bærertilstand for serogruppe A, C, W135 og Y.

Individuel risikovurdering er afgørende. Alle personer med aspleni bør oplyses om mulighederne for meningokok-vaccination og anbefales vaccination ved øget risiko for eksposition, især ophold i højendemiske områder (meningitisbæltet i Afrika) og andre udlandsophold med potentiel øget risiko.

Vacciner mod Neisseria meningitidis

Vaccine navn

Type

Dækning Dosering

A

B

C

W135

Y

Menveo

Polysaccharid vaccine

Voksne og børn ≥ 2 år: 2 dosis a 0,5 ml i.m. med 8 uger imellem. Boostes igen efter 5 år.

Nimenrix

Polysaccharid vaccine

Voksne og børn ≥ 6 måneder: 2 doser à 0,5 ml i.m. med 8 uger imellem. Boostes igen efter 10 år.

Bexsero

Multikomponent proteinvaccine

Voksne og børn ≥ 2 år: 2 dosis à 0,5 ml i.m. med min. 1 måned imellem. Kan bruges ned til 2. måneders alderen. Dog med forbehold for doser og interval ændres.

Trumenba

Bivalent vaccine indeholdende rekombinant fHbp

Voksne og børn ≥ 10 år. Primært vaccinationsforløb kan bestå af 2 eller 3 doser:

  • Enten 2 doser á 0,5 ml i.m.: 2. dosis gives 6 måneder efter 1. dosis.

  • Eller 3 doser á 0,5 ml i.m.: 2. dosis gives mindst 1 måned efter 1. dosis. Og 3. dosis gives mindst 4 måneder efter 2. dosis.

For både Bexsero og Trumenba gælder, at de begge er godkendt på baggrund af serologiske studier. Behovet for booster dosis er ikke afklaret, og de beskytter formentlig ikke mod alle stammer af gruppe B meningokokker. Studier har vist, at Trumenba kan boostes efter 4 år, men antistofniveauet efter primærvaccination falder hurtigt, og der kan være behov for revaccination tidligere.  

På grund af praktiske forhold anbefaler denne vejledning Bexsero som første valg fremfor Trumenba, idet Bexero vaccinationsintervallerne er nemmere at koordinere med de andre vacciner sammenlignet med Trumenba.

Antibiotika

Antibiotika profylakse

Risiko for alvorlig infektion er højest det første år efter splenektomi, men persisterer livslang. Efter kirurgisk splenektomi er risikoen lavest efter traumatisk splenektomi og højst ved splenektomi på grund af hæmatologisk grundsygdom. Risikoen for alvorlig infektion ved funktionel aspleni er heterogen og varierer betydeligt og må i vidt omfang baseres på individuel risiko-estimering for de enkelte grundsygdomme og anvendelse af anden forebyggende behandling som f.eks. anti- bakteriel - og Pneumocystis jirovecii pneumoni (PCP) profylakse ved neutropeni og transplantation. Risiko varierer også efter alder med højere infektions risiko < 16 år og > 60 år.

Risikoen for fulminant bakteriel infektion vil være højere frem til at vaccinations beskyttelse kan forventes. Ved pneumokok-, meningokok og Hib-vaccination, må det forventes at dækkende beskyttelse (forudsat adækvat respons, ved aspleni vil adskillige grundsygdomme medføre attenueret respons) først vil opnås tidligst ca. 3 måneder efter indledning af vaccinationsserierne.

Varigheden af antibiotisk profylakse må også afpasses efter realistisk vurdering af patient kompliance: Det er sandsynligt at information og efterlevelse af anbefalinger om forebyggende antibiotika i en begrænset periode vil blive fulgt i højere grad end livstidsprofylakse.

Ved behov for alternativ til roxitromycin kan sulfomethoxazol / trimethoprim 400/80 mg eller doxycyklin 100 mg x 1 overvejes.

Risiko for svær infektion ved malaria eller dyrebid er markant øget med skærpet indikation for malaria profylakse og antibiotisk behandling.

Antibiotika profylakse ved aspleni

Antibiotika Varighed
Traumatisk splenektomi

Penicillin 300.000 IE (= 200 mg) x 2 p.o.

Penicillin allergi: Roxitromycin 150 mg x 1 p.o.

3 måneder efter splenektomi
Splenektomi sekundært til anden grundsygdom

Penicillin 300.000 IE (= 200 mg) x 2 p.o.

Penicillin allergi: Roxitromycin 150 mg x 1 p.o.

Minimum 3 måneder efter splenektomi

Overvej forlængelse til 1 år eller længere især ved hæmatologisk malignitet eller anden betydende innat og/eller iatrogen induceret immundysfunktion.

Kongenit aspleni Individuel vurdering Individuel vurdering
Funktionel aspleni Individuel vurdering Individuel vurdering
Sekundær profylakse efter fulminant kapselbærende post-splenektomi infektion

Penicillin 300.000 IE (= 200 mg) x 2 p.o.

Penicillin allergi: Roxitromycin 150 mg x 1 p.o.

Minimum 1 år, i særlige tilfælde livslang

Antibiotika behandling ved feber

Alle patienter med aspleni skal have et termometer og antibiotisk behandling tilgængelig og skal være informeret om hurtig lægekontakt ved infektionstegn.

Såfremt der ikke kan opnås lægekontakt indenfor 3 timer, skal patienten øjeblikkelig indtage følgende peroral antibiotisk profylakse, uanset evt. fast antibiotisk profylakse

Da "overwhelming post-splenectomy infection" (OPSI) er akut og livstruende sygdom, må diagnostiske undersøgelser ikke forsinke empirisk behandling ved symptomer herpå.

Andre internationale rekommendationer

Rekommandationer for andre landes profylakse og ”anfalds-behandling” er resumeret under bilag.

Der er international enighed om anbefaling af tidlig antibiotisk profylaktisk selvbehandling ved mistanke om bakteriel infektion efter splenektomi.

Internationale rekommandationer for primær og sekundær kontinuerlig antibiotisk profylakse er yderst varierende og spænder fra anbefaling om intensiv profylakse hos alle indtil 3 år efter splenektomi (Australien) til ingen rutinemæssig profylakse (Tyskland). Solid evidens mangler.

Baggrundsafsnit

Manglende miltfunktion kan skyldes kongenit aspleni, funktionel aspleni og splenektomi (se nedenstående tabel).

Funktionel aspleni er vanskelig at definere eksakt, men bør mistænkes ved relevant grundsygdom / tilstand kombineret med parakliniske fund i form af let trombocytose og leukocytose, ved erytrocytter med Howell-Jolly-legemer, Heinz-legemer eller Pappenheimer legemer, øget antal abnorme erytrocytter (target celler) og ved erytrocytter med nedsat deformabilitet (se også udredning).

Tilstande med aspleni

Splenektomi
  • Traumatisk betinget
  • Sekundært til malign sygdom
  • Sekundært til anden sygdom
Hæmatologiske årsager
  • Seglcelle anæmi
  • Thalassæmi major
  • Heriditær sphærocytose
  • Hæmatologisk malignitet med milt involvering
  • Graft versus Host ved allogen KMT
Kongenit aspleni
Strukturel
  • Milt infarkt
  • Milt bestråling

Risiko for infektion

Baseret på landspatientregisteret foretages der årligt mellem 300-350 kirurgiske splenektomier i Danmark. De hyppigst indikationer er traumatisk miltruptur, abdominal cancer, benign hæmatologisk sygdom i form af ITP, anden trombocytopeni eller arvelig hæmolytisk anæmi. Medianalderen for splenektomi var 60 år [1].

Patienter med aspleni har øget risiko for meget alvorlig infektion forårsaget af kapsulære bakterier, især Streptococcus pneumoniae, Haemophilus Influenzae og Neisseria meningitidis. Andre infektioner omfatter bl.a. E. coli, malaria og Capnocytophaga canimorsus (associeret med hundebid).

Hos splenektomerede anvendes betegnelsen "overwhelming post-splenectomy infection" (OPSI) om fulminante og ofte fatale forløb af sepsis. Risikoen for alvorlig bakteriel infektion og sepsis efter splenektomi varierer efter indikation for splenektomi (grundsygdom), alder ved splenektomi og tid efter splenektomi.

Risikoen er størst de første år efter splenektomi, men den øgede risiko persisterer livslangt. Overordnet estimeres det, at anatomisk og funktionel aspleni medfører livslangt markant øget risiko for hurtig indsættende fulminant bakteriel sepsis. I den danske opgørelse af Thomsen blev risikoen for infektions-relateret hospitalisering undersøgt i et matched case-kontrol studie; Efter splenektomi var den justerede relative risiko for infektionsbetinget hospitalskontakt dag 0-90: 18,1 og 4,6 for dag 91-365 [1]. I en anden poolet analyse af flere retrospektive undersøgelser var den gennemsnitlige tid fra splenektomi til sepsis 23 måneder, med kortere interval ved splenektomi foretaget på hæmatologisk/immunologisk indikation og længere interval ved kirurgisk indikation [2].

I et svensk retrospektivt kohortestudie af 20.132 splenektomerede patienter havde splenektomerede patienter en næsten 6 gange øget risiko for indlæggelse med sepsis, risikoen afhang af indikationen for splenektomi og varierede mellem en standardiseret incidens ratio (SIR) på 3,2 hos patienter, hvor indikationen var traume, til en SIR på 8,7 hos patienter med hæmatologisk indikation for splenektomi. Der blev ikke observeret sikker evidens for reduceret frekvens af sepsis efter implementering af rutine vaccination efter splenektomi, bortset fra ved hæmatologisk grundsygdom (med forbehold for ukendt efterlevelse af vaccinations-rekommandationerne). Uanset indikation for splenektomi var risikoen for sepsis massivt forhøjet ved tidligere episode med sepsis [16].

I Australien er der i flere delstater indført et ”milt register” (Spleen Australia: spleen.org.au), hvor patienter med splenektomi / aspleni og deres læger løbende bliver kontaktet med information om infektions risici og anbefalinger om vaccination og antibiotika-profylakse. I de australske guidelines anbefales 3 års antibiotika profylakse efter splenektomi. En retrospektiv opgørelse viste, at der efter indførelsen af disse tiltag i én delstat blev observeret en 69 % risiko reduktion for infektion. Incidens raten af invasiv pneumokok sygdom (IPS) / invasiv meningokok sygdom (IMS) opgjort i perioden før inkludering i registeret var 150/100.000 person-år og faldt til 36/100.000 person-år i tiden efter inkludering i registeret, til sammenligning blev incidensraten af IPS i baggrundspopulationen estimeret til 8-11/100.000 person-år. I hvilken grad henholdsvis vaccination, antibiotika profylakse og antibiotika ”anfalds”-profylakse har bidraget til forbedringen er ukendt, omend den afgørende faktor synes at have været forbedret pneumokok-vaccinations dækning [3]. Studiet har dog den bias, at mange patienter først blev inkluderet i registeret flere år efter splenektomien, hvor risikoen for infektion er faldet væsentligt.

Et tysk studie af 52 intensiv patienter med OPSI fandt at OPSI optrådte median 6 år efter splenektomi og at mikrobiologiske agens var pneumokokker hos 42 %. Heraf var kun 42 % pneumokok-vaccinerede [4].

Et dansk studie har opgjort risikoen for IMS blandt personer med primær og sekundær immundefekt. I løbet af den 40-årig periode fra 1977 til 2016, uden anbefaling af meningokok-vaccination til splenektomerede, blev der identificeret 11 tilfælde af IMS hos personer med splenektomi. Sammenlignet med baggrundspopulationen havde splenektomerede øget risiko med en odds ratio (OR) på 6,9 for IMS. Blandt de 11 splenektomerede patienter med IMS var kun 2 under 55 år, hvilket formentlig delvis afspejler aldersfordelingen blandt splenektomerede, men risikoen for IMS synes ikke at aftage med alderen i denne population på samme måde som i baggrundspopulationen (Lene Fogt Lundbo, upublicerede data).

Meningokok-vaccination

I udenlandske rekommendationer anbefales meningok-vaccination af alle splenektomerede uanset alder. Dansk Pædiatrisk Selskab anbefaler vaccination af alle med aspleni op til 18 år. Meningokok-vaccination anbefales herudover til særlige højrisikogrupper som ved komplement defekt og allogen stamcelle transplantation.

Risiko for invasiv sygdom er generelt højest blandt børn, teenagere og yngre voksne. Langt de fleste, som smittes, udvikler en kortvarig bærer tilstand uden sygdom. Naturlig immunitet efter meningok-infektion er relativt kortvarig og begrænset. Risikoen for infektion med efterfølgende bærer-tilstand eller infektion afhænger primært af eksposition. Udbrud af meningokok-infektion skyldes tæt kontakt, for eksempel er der set udbrud relateret til ophold på efterskole, højskole, ved militær eller musikfestival. Risikoen for invasiv meningokok infektion sekundært til infektion/bærer tilstand falder markant efter teenage årene.

Livstidsrisikoen for infektion blandt ældre, f.eks efter splenektomi i forbindelse med cancer-kirurgi, er således meget lille. Pris for primær meningokok-vaccination er (i 2025) cirka 2400 kroner.

Rutine meningokok-vaccination (i fravær af andre betydelige risikofaktorer) anbefales derfor kun til personer under 30 år.

Antibiotika profylakse

Antibiotika profylakse kan anvendes som kontinuerlig profylakse eller som profylakse ved feber/mistanke om bakteriel infektion. Den beskyttende effekt af profylaktisk antibiotika ved aspleni er baseret på observationelle studier og ikke evidens baseret. Graden af beskyttelse for voksne er ukendt og internationalt er der ikke konsensus om længde af profylakse og ved hvilke sygdomme og tilstande profylakse er indiceret. Specielt er det uvist om antibiotisk profylakse yder additiv beskyttelse efter indførelse af nyere og mere effektive vacciner. Effekt af profylakse er vanskelig at bedømme retrospektivt, da det er velkendt at information om og efterlevelse af anbefalinger om vaccination og profylakse efter splenektomi / aspleni generelt er ringe, især mht. indtagelse af profylaktisk antibiotika ved infektion.

Trods adækvat pneumokok-vaccination, er der beskrevet adskillige tilfælde af svær invasiv pneumokok sygdom, idet vaccination ikke altid er beskyttende, som det eks. kan ses ved underliggende immundefekt eller ved pneumokok serotyper, der ikke er omfattet af vaccinerne [5]. Op til 20 % af individer med aspleni kan have et nedsat immunologisk vaccinationsrespons og et hurtigere fald i antistof niveau sammenlignet med individer med normal miltfunktion. [6].

Antibiotika profylakse medfører en vis risiko for induktion af resistens og bivirkninger. Imidlertid har fast profylakse med lavdosis penicillin få bivirkninger og vil sjældent være associeret med større resistens induktion.

Antibiotika profylakse ved splenektomi - retrospektive undersøgelser

Blandt 317 patienter fulgt i op til 17 år efter splenektomi var incidensen af svær post-splenektomi infektion blandt patienter i fast penicillin profylakse 2,7 % sammenlignet med 10 % hos patienter uden eller i uregelmæssig profylakse (P < 0,01) [9].

I et dansk retrospektiv studie af splenektomerede børn fra 0-15 år i perioden 1979-1987, blev der ikke observeret tilfælde af invasiv pneumokok infektion efter indførsel af rutine pneumokok- vaccination og anvendelse af penicillin profylakse ved feber. I sammenligning var incidensen af invasiv pneumokok infektion 4 % i perioden 1969-78 før vaccination og penicillin ved feber. I hvilken individuel grad antibiotisk feberprofylakse bidrog til reduktion udover rutine pneumokok-vaccination er ukendt.

Anden evidens, børn med seglcelleanæmi

I et Cochrane review, baseret på to kontrollerede undersøgelser af børn med homozygot seglcelleanæmi, medførte profylakse signifikant reduktion af invasiv pneumokok-infektion. OR for incidens af infektion ved profylaktisk penicillin sammenlignet med ingen profylakse medførte en OR på 0,37 (95 % CI: 0,16-0,86, i alt 457 børn). Penicillin profylakse var godt tålt og bivirkninger var sjældne. Disse undersøgelser blev udført før indførsel af konjugeret pneumokok-vaccination [7]. I en anden undersøgelse af børn over 5 år med seglcelleanæmi som havde modtaget mindst 2 års penicillin profylakse, blev der ikke fundet signifikant reduktion i incidens af invasiv pneumokok infektion [8]. Generelt er risikoen ved seglcelleanæmi for invasiv pneumokok-infektion størst op til 5-årsalderen, og rutinemæssig profylakse efter denne alder bliver ikke universelt rekommanderet.

Referencer

1. Thomsen RW, Schoonen WM. Annals of Internal Medicine Risk for Hospital Contact With Infection in Patients With Splenectomy. Ann Intern Med 2009;151:546–55.

2. Bisharat N, Omari H, Lavi I, m.fl. Risk of infection and death among post-splenectomy patients. J Infect 2001;43:182–6.

3. Arnott A, Jones P, Franklin LJ, m.fl. A Registry for Patients With Asplenia/Hyposplenism Reduces the Risk of Infections With Encapsulated Organisms. Clin Infect Dis 2018;67:557–61.

4. Theilacker C, Ludewig K, Serr A, m.fl. Overwhelming postsplenectomy infection: A prospective multicenter cohort study. Clin Infect Dis 2016;62:871–8.

5. Singer J, Testori C, Schellongowski P, m.fl. A case report of septic shock syndrome caused by S. pneumoniae in an immunocompromised patient despite of vaccination. BMC Infect Dis BMC Infect Dis; 2017;17:4–8.

6. Ballegaard VC, Schejbel L, Hoffmann S, m.fl. Recurrent severe invasive pneumococcal disease in an adult with previously unknown hyposplenia. BMC Infect Dis 2015;15:1–7.

7. Hirst C, Owusu-Ofori S. Prophylactic antibiotics for preventing pneumococcal infection in children with sickle cell disease. Cochrane Database Syst Rev 2014;11:CD003427.

8. Falletta JM, Woods GM, Verter JI, m.fl. Discontinuing penicillin prophylaxis in children with sickle cell anemia. Prophylactic Penicillin Study II. J Pediatr 1995;127:685–90.

9. El-Alfy MS, El-Sayed MH. Overwhelming postsplenectomy infection: Is quality of patient knowledge enough for prevention? Hematol J 2004;5:77–80.

10. Rubin LG, Levin MJ, Ljungman P, m.fl. 2013 IDSA clinical practice guideline for vaccination of the immunocompromised host. Clin Infect Dis 2014;58:309–18.

11. Rubin LG, Schaffner W. Care of the Asplenic Patient. N Engl J Med 2014;371:349–56.

12. Kuchar E, Miśkiewicz K, Karlikowska M. A review of guidance on immunization in persons with defective or deficient splenic function. Br J Haematol 2015;171:683–94.

13. Kanhutu K, Jones P, Cheng AC, m.fl. Spleen Australia guidelines for the prevention of sepsis in patients with asplenia and hyposplenism in Australia and New Zealand. Intern Med J 2017;47:848–55.

14. Vårdplaneringsgruppen, För, Pediatrisk, m.fl. Vårdprogram Splenektomi. 2012;Tilgået fra: http://www.blf.net/onko/page4/page29/files/Splenektomi VPH Def 120427.pdf

15. Engelhardt M, Haas PS, Theilacker C, m.fl. Prävention von Infektionen und Thrombosen nach Splenektomie oder bei Funktionsverlust der Milz. Dtsch Medizinische Wochenschrift 2009;134:897–902.

16. Edgren G, Almqvist R, Hartman M, Utter GH. Splenectomy and the risk of sepsis: a population-based cohort study. Ann Surg. 2014 Dec;260(6):1081-7.

Om denne guideline

Forkortelser

IMS, invasiv meningoksygdom

IPS, invasiv pneumokoksygdom

OPSI, overwhelming post-splenectomy infection

Ændringslog

Forfattere

Jannik Helweg-Larsen (tovholder), Ann-Brit Eg Hansen (tovholder), Christian Philip Fischer, Line Dahlerup Jensen, Lothar Wiese, Lykke Larsen, Torsten Roed, Pernille Ravn, Marie Helleberg, Daria Podlekarava, Søren Fangel Jensen

Interessekonflikter

Ingen.

Keywords

aspleni, hypospleni, splenektomi, milt, feber, pneumokok, meningokok, meningococcus, haemophilus, sepsis, bakteriæmi, meningitis, antibiotika, profylakse, vaccination

Bilag

Internationale rekommandationer

Intervention

US IDSA/ekspert opinion

[10][11]

UK

[12]

Australien

[13]

Sverige

[14]

Tyskland

[15]

Pneumokok Ja

Ja

Pneumovax hvert 5. år

Ja

Maximum 3 x 23PPV > 18 år

Ja

Prevenar 13 13 ved tidl. ukonjungeret vaccine

Pneumovax hvert 3-5. år

Ja
Hib Ja Ja Ja Ja Ja
Meningokok

ACWY + B

Ja, hver 5. år

>4 uger efter PCV-13

Ja

ACWY - hvert 5. år

+ B

Ja Ja
Influenza Årligt

Årligt

Tilbyd oseltamavir ved symptomer

Årligt Årligt Årligt
Antibiotika profylakse Bør overvejes 1-2 år efter splenektomi samt livslangt efter post-splenektomi sepsis.

Penicillin V 500 mg x 2

Erytromycin 500 mg x 1

Alle < 2 år efter splenektomi

Fast < 16 år

>50 år: kan overvejes ved tidlig invasiv sygdom eller svær immundefekt

Mindst 3 år efter splenektomi.

Mindst 6 måneder efter svær sepsis

Livslang: svær immunsuppression

Splenektomi ved hæmatologisk malignitet

Efter svær sepsis, > 2 episoder.

Amoxicillin 250 mg x 1 eller penicillin V 250 mg x 2

Roxitromycin 150 mg / erythromycin 250 mg

Penicillin V 12,5 mg/kg x 2:

Alle < 2 år efter splenektomi

Fast profylakse i individuelle tilfælde

Nej, ikke rutinemæssigt.

Hvor Pc-vaccine ikke kan forventes/nås f.eks alloHCT, malign grund sygdom:

Amoxicillin ca. 2 x 20/mg/kg x 2.

Overvej efter sepsis-episode.

”Anfalds-profylakse” / information

Mulighed for læge-kontakt < 2 timer, ellers:

amoxicillin 2 g,

levofloxacin 750 mg,

eller

moxifloxacin 400 mg

“first sign of a suspicious illness”:

Amoxicillin 3 g

Azitromycin 1 g

amoxicillin 3 g ved tegn på bakteriel infektion, uanset profylakse.

Armbånd og/eller informationskort

Øget risiko ved dyrebid

Akut lægekontakt ved temp. > 38.0

Indtag straks antibiotika ved temp. > 38.0

Amoxicilin-Clavulansyre (p.o.: 3×12,5 mg/kg/d), eller 3. generations cephalosporin

Ved Penicillinallergi Azithromycin eller Clarithromycin 2 x 500 mg

Udlandsrejse

Undgå malaria-områder

Skærpet profylakse

Skærpet indikation for malaria profylakse

Skærpet indikation for malaria-profylakse

Antibiotika til selvbehandling

Vaccinationer

Primære vaccinationer

Figur 1

Første vaccine bør optimalt gives 4-6 uger før elektiv splenektomi. Såfremt det ikke er muligt, kan vaccine gives op til 2 uger før splenektomi. Såfremt vaccination ikke er givet før splenektomi bør første vaccine tidligst gives 2 uger efter splenektomi.

* For eksempel før rejse til Afrika

Vaccination af tidligere vaccinerede

Figur 2

Første vaccine bør optimalt gives 4-6 uger før elektiv splenektomi. Såfremt det ikke er muligt, kan vaccine gives op til 2 uger før splenektomi. Såfremt vaccination ikke er givet før splenektomi bør første vaccine tidligst gives 2 uger efter splenektomi.

* For eksempel før rejse til Afrika

Erythrocyt morfologi

Fra medical-labs.net/summary-of-abnormal-red-blood-cell-morphologies-and-disease-states-3023

guidelines_aspleni_fig3.webp

Her i bunden er der genveje så du hurtigt navigere rundt på siden, desuden adgang til indholdet som PDF.

Klik for at fjerne dette tip.

DSI på

Følg os på linkedin.com/company/dansk-selskab-for-infektionsmedicin

Nyhedsbrev

Skriv din email adresse og modtag nyheder om hjemmesiden.


© 2025 Dansk Selskab for Infektionsmedicin

CVR: 33634307

infmed.dk
Version: 2.4.1
PHP version: 8.2.29
Design: Christian Philip Fischer
Side indlæst på 0.126 s

Cookies og privatliv