MitDSI Guidelines Kalender Kurser

Ormeinfektioner

Genveje

Afgrænsning

Denne guideline omhandler udvalgte ormeinfektioner, med fokus på diagnostik og behandling.

De parasitterende orm er udvalgt på baggrund af klinisk relevans, kompleksitet for klinikere og hyppighed hos hjemvendte rejsende fra troperne eller migranter i Danmark. Endelig er medtaget enkelte ormesygdomme, som ikke nødvendigvis er erhvervet i udlandet, men som behandlingsmæssigt kan volde problemer.

Målgruppen er læger ansat på infektionsmedicinske afdelinger i Danmark.

Quickguide

Orm Diagnostik Behandling Udbredelse / smitte Symptomer
Schistosoma spp.

Serologi (3-12 uger efter eksposition), blodeosinofili.

Fæces/urin/ vævsbiopsi: PCR eller mikroskopi for æg.

Billeddiagnostik.

Katayama-syndrom:
glukokortikoider.

Kronisk infektion:
praziquantel 40mg/kg x1 (S. mansoni/ S. haematobium) eller 30mg/kg x 2 med 4-6 t mellemrum (S. japonicum)

Behandlingen gentages efter 4-6 uger.

~200 mio inficeret globalt.

S. mansoni (Afrika, Sydamerika, Caribien), S. haematobium (Afrika, Mellemøsten, Korsika)

S. japonicum (Kina, Filippinerne, Indonesien)

S. mekongi (Laos, Cambodia).

Smitte: larver (cercarier) i ferskvand penetrerer hud.

Asymptomatisk.

Akut: Swimmers itch (kløende udslæt efter få timer) og Katayama-syndrom (myalgier, hovedpine, urtikaria, hoste, GI-gener efter 3-10 uger)

Kronisk:

GI-kanal: periportal fibrose, portal hypertension, anæmi

Urinveje: hæmaturi, blærefibrose, blærekarcinom

CNS: kramper, myelitis
Strongyloides stercoralis

Blodeosinofili. Serologi (screening).

Fæces: PCR, alternativt fæcesdyrkning af larver.

Hyperinfektion: PCR eller mikroskopisk påvisning af larver i væv/BAL-væske

Ivermectin 200 µg/kg/dag i 2 dage, gentages efter 2 uger hos immunsupprimerede.

Hyperinfektionssyndrom: Langvarig behandling med ivermectin og samtidig pause med immunosuppressiva hvis muligt.

~600 mio inficeret globalt. Tropiske/subtropiske egne.

Smitte: larver i fækalt forurenet jord penetrerer hud.

Asymptomatisk, evt. let øvre abdominalt ubehag.

Hud: dermatitis, larva currens.

Lunger: pneumonitis (Löfflers syndrom).

GI: diarre, smerter.

Immunsupprimerede: hyperinfektions-syndrom (pneumoni, ileus, sepsis, død)
Børneorm (Enterobius vermicularis) Analaftryk for æg (nat/tidligt morgen), kan gentages x 2 hvis negativ

Mebendazol 100 mg EGO, gentages efter 2 og 4 uger.

Alternativt albendazol 400 mg EGO; gentages efter 2 uger.

Global udbredelse.

Hyppigst børn 5-10 år.

Fæko-oral smitte, inkl. autoinfektion.

Asymptomatisk.

Perianal kløe, påvirket søvn.

Ektopisk: vulvovaginitis.
Spolorm (Ascaris lumbricoides) Fæces mikroskopi for æg x 3. Albendazol 400 mg EGO.

~1 milliard inficeret globalt; Asien > Afrika > Sydamerika.

Smitte: oralt fra fækalt forurenet jord.

Asymptomatisk.

GI-gener,

Löfflers syndrom.
Hageorm (Necator americanus / Ancylostoma duodenale) Fæces-mikroskopi for æg x 3. Albendazol 400 mg EGO.

~500 mio cases globalt i troperne.

Smitte: larver i fækalt forurenet jord penetrerer hud.

Hudkløe.

GI-gener, jernmangelanæmi, malnutrition.

Löfflers syndrom.
Zoonotiske hageorm (A. braziliense / caninum) (kutan larva migrans) Klinisk diagnose. Selv-limiterende. Evt. Albendazol 400 mg x 1 i 3 dage eller ivermectin 12 mg EGO.

Tropiske/subtropiske egne.

Smitte: larver penetrerer hud, vandrer i subkutis.

 Kløe.
Echinococcus granulosus/ multilocularis

Billeddiagnostik.

Blod: serologi,

↑ IgE

E. granulosus: afhængigt af WHO cyste-stadie (se bilag).

E. multilocularis: radikal kirurgi + albendazol

Global forekomst. E. granulosus i middelhavsområdet og Mellemøsten.

E. multilocularis i Nord-/Centraleuropa, Asien, Nordamerika.

Smitte: oralt indtag af æg fra hhv. hunde- og ræve-fæces.

E. granulosus: cyster, primært i lever (70%) og lunger (20%). Typisk asymptomatisk i dekader.

Hypersensitivitet/ anafylaksi.

E. multilocularis:

vokser invasivt som cancer, hyppigst i lever. Ubehandlet dødeligt.
Taenia solium (cysticerkose)

NCC: MR/CT cerebrum.

Blod: serologi.

(+ mikroskopi fæces: 25% har samtidig taeniasis)

Udenfor CNS: praziquantel + glukokortikoider.

NCC: konferencebeslutning, se tekst.

Primært i troperne.

Fæko-oral smitte.

Asymptomatisk.

NCC: symptomer opstår årtier efter primær infektion; kramper, ↑ICP, hydrocephalus.

*GI=gastrointestinal, NCC=neurocysticerkose

Definitioner

Orm er flercellede parasitter der lever på eller i en værtsorganisme, og som får sin næring fra eller på bekostning af værten. De inddeles i rundorm (nematoder) og fladorm, der omfatter bændelorm (cestoder) og ikter (trematoder).

Schistosomiasis

Omfatter Schistosoma mansoni, S. haematobium og S. japonicum.

Diagnostik

Ved akut schistosomiasis er der ingen specifikke diagnostiske undersøgelser. Eosinofili ses hyppigt, er ofte til stede uger før de første æg kan påvises, og er altid til stede hos patienter med Katayama-feber (se nedenfor under “Symptomer ved de hyppigste ormeinfektioner“).

Schistosoma-antistoffer bliver først positive 3-12 uger efter eksposition, og kan påvises i flere år efter primær infektion. Antistoffer bruges primært til diagnostik af schistosomiasis.

Hos symptomatiske patienter eller ved begrundet mistanke om infektion hos personer, som har badet i ferskvand i relevante områder af verden, kan fæces, urin eller rektumbiopsier undersøges for genus-specifikt Schistosoma-DNA med PCR. Alternativt udføres mikroskopi af fæces/urin/biopsier for ormeæg. Æggene kan dog tidligst påvises 6-8 uger efter infektionen:

Ved mistanke om periportal fibrose, forkalkede æg i lever eller blære/urinveje, eller neuroschistosomiasis, er der indikation for yderligere billeddiagnostisk udredning, som f.eks. ultralyd af lever/urinveje, cystoskopi eller MR-scanning af cerebrum.

Behandling

Akut infektion

Swimmers itch: Symptomatisk med f.eks. antihistamin for kløe. Er selvlimiterende, og skyldes ofte non-humane Schistosoma-species hvor der ikke er grundlag for yderligere opfølgning og behandling.

Katayama-syndrom: Reduktion af inflammation med glukokortikoider (f.eks. tabl. prednisolon 1 mg/kg/dag) til 2 døgn efter symptomophør.

Kronisk infektion

Praziquantel dræber kun voksne orm, og gives derfor typisk tidligst 4-6 uger efter eksposition (gerne 6-12 uger).

Udbredelse/smitteveje

Omtales også som bilharziose eller ”sneglefeber”.

Af syv humanpatogene Schistosoma-species er S. mansoni (Afrika, Sydamerika, Caribien), S. haematobium (Afrika, Mellemøsten, Korsika (Frankrig)) og S. japonicum (Kina, Filippinerne, Indonesien) ansvarlige for hovedparten af sygdomsbyrden. Mindre hyppigt ses S. mekongi (Laos, Cambodia).

Mere end 200 millioner er smittet på verdensplan. Smitte sker ved kontakt med stillestående ferskvand (cdc.gov/dpdx/schistosomiasis).

Symptomer

De fleste infektioner er asymptomatiske.

Akut infektion kan præsentere sig som Swimmers itch, grundet larvens penetration af huden, med kløende, papuløst udslæt, som kommer hurtigt (timer) efter eksposition.

Derudover ses akut schistosomiasis-syndrom (Katayama-syndrom), som er en hypersensitivitets-reaktion overfor antigen frigivet i forbindelse med ægproduktionen. Ses 3-10 uger efter infektion, sjældent hos lokale i endemiske områder, men hyppigt hos rejsende. Symptomer og fund er feber, myalgier, hovedpine, urticaria, diarré, abdominalt ubehag, kvalme, hepato-/splenomegali og hoste. Oftest milde symptomer med spontan remission inden for dage til få uger, men kan sjældent forårsage svær sygdom.

Kronisk infektion med schistosomiasis skyldes reaktion mod æg fanget/emboliseret i væv, medførende granulomdannelse og fibrose.

Ved infektion med S. haematobium ses hæmaturi, evt. dysuri, hæmospermi, og fibrose af blærevæg, der kan udvikle sig til afløbshindring og blærecancer (pladeepithelcelle-karcinom). Ulcerogene og fibrotiske forandringer i kvindelige genitalia kan medføre infertilitet.

Ved infektion med S. mansoni / japonicum kan ses kronisk/intermitterende, evt. blodig, diarré, leverfibrose, der kan udvikle sig til portal hypertension med hepato-/splenomegali, og blødning fra eosophagus-varicer. Leversyntesefunktionen er ikke påvirket indtil i meget sene stadier. Ved portacava shunts: cor pulmonale og granulomatøs arteritis. Der ses også ektopiske infektioner sv.t. lunge (kan medføre cor pulmonale grundet granulomatøs endarteritis) eller CNS (neuroschistosomiasis).

Strongyloidiasis

Omfatter Strongyloides stercoralis.

Diagnostik

Mistanke kan udløses af uforklaret eosinofili.

Som screening ved relevant eksposition samt enten eosinofili eller inden opstart af immunsuppressiv behandling, kan undersøges for Strongyloides-specifikke antistoffer. Obs. krydsreaktion med andre rundorm f.eks. spolorm og ekinokokker.

Fæces-mikroskopi udføres ikke rutinemæssigt grundet lav sensitivitet (< 50%). Fæces kan undersøges for Strongyloides-DNA ved PCR, alternativt kan påvisning af S. stercoralis larver ved dyrkning af fæces forsøges efter aftale med mikrobiologer (10-15 g frisk fæces i fæcesrør).

Strongyloides hyperinfektionssyndrom er særdeles alvorlig og tillige vanskelig at behandle. Alle patienter som kommer fra, eller har opholdt sig i længere tid i tropiske eller subtropiske udviklingslande, hvor de kan have været udsat for smitte ved kontakt med jord (også årtier tilbage), bør derfor undersøges for S. stercoralis (serologi) inden de opstartes i immunosuppressiv behandling. Ved dissemineret sygdom kan larver evt. findes i ekspektorat og andre kropssekreter. Strongyloides-DNA kan påvises i f.eks. BAL-væske, spinalvæske eller biopsimateriale.  

Behandling

Tabl. ivermectin 200 µg/kg/dag i 2 dage. Gentages efter 2 uger hos immunsupprimerede patienter.

Ved hyperinfektionssyndrom: tabl. ivermectin 200 ug/kg/dag i minimum 14 dage, eller til fæces er vedvarende dyrknings-negativ for orm og eosinofilocyttallet er normaliseret. Eventuelt i kombination med tabl. albendazol 400 mg × 2 dagligt til klinisk bedring. Behandling bør ledsages af samtidig antibiotisk behandling med Gram-negativt dække. Ved vedvarende immunsuppression gives efterfølgende tabl. ivermectin 200 µg/kg/dag en gang månedligt i minimum 6 måneder.

OBS: Patienter med længerevarende ophold i Centralafrika kan være co-inficerede med rundormen Loa loa, og ved høj mikrofilariebyrde kan ivermectin udløse potentielt dødelig encefalopati. Patienter fra Centralafrikanske lande bør derfor screenes for mikrofilariæmi inden behandling (blodprøve taget midt på dagen, hvor mikrofilarier er mest aktive, der filtreres og mikroskoperes for mikrofilarier).

Udbredelse/smitteveje

Strongyloides stercoralis er udbredt i tropiske egne (~600 mio. individer inficeret på verdensplan).

Smitte forekommer, når den filariforme larve, som findes i jord kontamineret med menneskefæces, gennemtrænger intakt hud. Larverne migrerer til lungerne, penetrerer alveolerne, modnes, ophostes og sluges (cdc.gov/dpdx/strongyloidiasis). Voksne hun-orm bor i tyndtarmen.

I modsætning til andre rundorm kan S. stercoralis fuldføre sin livscyklus aseksuelt i mennesket med autoinfektion af larver i colon/perianalt, og kan derfor forårsage langvarig infektion i årtier efter den primære infektion.

Symptomer

De fleste infektioner er asymptomatiske eller med få, milde abdominale symptomer.

Akut

Kronisk

Hyperinfektions syndrom/dissemineret strongyloidiasis

Tilstanden ses hos immunsupprimerede patienter (højdosis steroid behandling, HTLV-1 inficerede, cancer, organtransplanterede) med kronisk Strongyloides-infektion og medfører accelereret autoinfektion og stor ormebyrde.

Patienter udvikler symptomer fra lunger (hoste, dyspnø, hæmoptyse, ARDS, respiratorisk insufficiens), tarm (svære abdominale smerter, steatorré ofte med blod, proteintab, paralytisk ileus og evt. peritonitis), sepsis/sekundær bakteriel infektion med Gram-negative bakterier. Encefalitis og bakteriel meningitis er beskrevet. Ofte ses eosinofili. Dødelighed 70-100%.

Gastrointestinale rundorm

Omfatter børneorm (Enterobius vermicularis), spolorm (Ascaris lumbricoides) og hageorm (Ancylostoma duodenale og Necator americanus).

Kutan larva migrans

Omfatter Ancylostoma braziliense, A. caninum og andre zoonotiske hageorme.

Diagnostik

Børneorm

Påvises ved analaftryk, hvor et stykke klar tape vha. en træspatel eller lignende presses med limsiden mod den perianale hud og derefter anbringes på et objektglas, som sendes til direkte mikroskopi for æg. Der findes også færdige kits som udleveres fra enkelte afdelinger. Skal helst udføres om natten eller tidligt om morgenen før toiletbesøg, hvor ormene migrerer perianalt og lægger æg på huden uden for anus. Ved negativt svar gentages prøven yderligere 2 morgener.

Spolorm/hageorm

Mikroskopi for ormeæg i fæces; 3 fæcesprøver med 1-2 døgns mellemrum. Ægudskillelse sker tidligst 40 dage efter eksposition.

Fæces (og trakealsekret/BAL-væske) kan undersøges for Ascaris-DNA og N. americanus/A. duodenale DNA (sjældent indiceret). Antistoffer mod A. lumbricoides kan påvises i blod.

Ved mistanke om obstruktion af tarm/galdeveje grundet spolorm, gennemføres UL- eller CT-skanning af abdomen.

Kutan larva migrans

Klinisk diagnose. Larvegange i huden hos person med rejseanamnese.

Behandling

Børneorm

Der er ikke megen evidens på området, men ved recidiv eller vaginal børneorm, kan forsøges mebendazol eller albendazol ugentligt i 6 uger, alternativt en dosis hver 2. uge i 12 uger.

Hele familien skal behandles samtidig for at undgå re-infektion.

Det er vigtigt med en grundig instruktion i personlig hygiejne med henblik på at undgå re-infektion: grundig håndvask, korte negle, kogning af sengetøj og undertøj, samt tøjskift.

Spolorm/hageorm

Tabl. albendazol 400 mg som engangsdosis (kurerer ~100%).

Tabl. mebendazol 100 mg × 2 dagligt i 3 dage eller 500 mg som engangsordination kan anvendes, men er ikke effektivt ved mistanke om orm lokaliseret udenfor GI kanalen, da dette præparat har en ringe absorption.

Kutan larva migrans

Selvlimiterende, ormen dør efter 2-8 uger. Evt. tabl. albendazol 400 mg x 1 i 3 dage eller ivermectin 12mg som enkeltdosis. Antihistaminer mod kløe og lokalbehandling med gruppe 3 steroid.

Udbredelse/smitteveje

Børneorm

Global udbredning. Hyppig, også i Danmark. Ses oftest hos børn i alderen 5-10 år. Fæko-oral smitte – autoinfektion forekommer, idet æggene bliver infektiøse få timer efter deponering i analhuden (cdc.gov/dpdx/enterobiasis).

Spolorm

Global udbredning, ~1 milliard inficerede, højeste incidens i Asien. Den voksne spolorm er 15-50 cm lang og gråhvid. Fæko-oral smitte med ormeæg, som modnes i jord og bliver infektiøse i løbet af cirka 10 døgn (cdc.gov/dpdx/ascariasis). Kan overleve i værten i 1-2 år.

Hageorm

Tropiske og subtropiske egne, ~10% af jordens befolkning er inficeret.Æg udskilles i fæces, udklækkes i jord, hvorefter den infektiøse larve gennemtrænger eksponeret hud (typisk fødder/underekstremiteter). Ormen modnes i lungerne, hvorefter voksne orm migrerer til jejunum, hvor de lever af blod fra tarmkapillærer (cdc.gov/dpdx/hookworm). Kan overleve i værten i 5-7 år.

Kutan larva migrans

Tropiske og subtropiske egne. Ses ofte på fødder eller på lår/ryg efter strandophold. Larver penetrerer huden men kan ikke fuldføre livscyklus i mennesker, og vandrer rundt i epidermis indtil de dør. Larver kan overleve i værten i 2-8 uger.

Symptomer

Børneorm

Asymptomatisk, evt. natlig perianal kløe og irritabilitet med påvirket nattesøvn. I sjældne tilfælde er der beskrevet såkaldt aberrant infektion med lokalisation af orm og ægproduktion udenfor tarmlumen (f.eks. sv.t. appendix, lever og galdeveje, og genitalia feminina interna), forårsaget af ekstraintestinal migration af orm og ledsaget af granulomdannelse omkring ormeæggene.

Spolorm

Oftest asymptomatisk (80%). Evt. allergiske reaktioner ved gentagne infektioner. Lunge: Löfflers syndrom (se under Strongyloidiasis). Tarm: Abdominalt ubehag, kolikagtige smerter, diarre, malabsorbtion, ved stor ormebyrde: tarmobstruktion. Orm i galdeveje, pancreas eller blindtarm kan give symptomer herfra.

Hageorm

De fleste infektioner er asymptomatiske.

Ekinokokkose

Omfatter Echinococcus granulosus og E. multilocularis.

Diagnostik

Diagnosticeres typisk på baggrund af billeddiagnostik, kombineret med serologiske undersøgelser. Ultralyd (førstevalg), CT- eller MR-scanning af leveren anbefales med henblik på at klassificere cyster efter WHO´s stadieinddeling, der er afgørende for behandlingstilgang (se Tabel 1).

Ekinokok-antistoffer mod E. granulosus eller E. multilocularis har en sensitivitet på ~80% (negativt svar udelukker ikke infektion), men høj specificitet – dog ses krydsreaktion mellem de to species.

Aspiration fra cyste mhp. direkte mikroskopi og påvisning af E. granulosus-DNA ved PCR undgås så vidt muligt grundet risiko for cystelæk og anafylaksi. Aspiration er kontraindiceret ved mistanke om infektion med E. multilocularis pga. risiko for metastasering langs stikkanal.

Der kan ses eosinofili (kun hos ~15%), forhøjet IgE, leukopeni, trombocytopeni og påvirkede levertal. 

Behandling

E. granulosus: Afhængig af WHO’s cyste-stadie (se under diagnostik og bilag), men typisk kombination af medicinsk behandling og eventuel kirurgisk fjernelse/PAIR (se nedenfor). Behandling vil være en konferencebeslutning.

Medicinsk

Tabl. albendazol 15 mg/kg/dag fordelt på to doser (max. 400 mg × 2 dgl.). Monoterapi ved små aktive cyster < 5cm i diameter, i 1-6 måneder. Der gives også albendazol inden operativ fjernelse af cyster, helst i 2-4 uger præoperativt, samt 4 uger postoperativt. Ved mistanke om perforation af cyste kan praziquantel tillægges. 

Kirurgisk/radiologisk

Ved simple aktive cyster > 5cm kan medicinsk behandling efterfølges af PAIR (= Punktur, Aspiration, Injektion, Re-aspiration), hvor cysten tømmes ultralydvejledt med efterfølgende instillation af hypertont (20 %) saltvand, der kan gentages. PAIR må ikke gennemføres hvis der ved aspiration er mistanke om kommunikation til galdegange (bilirubin-farvet aspirat).

Ved komplicerede cyster (multi-septale eller med datter-cyster) er der indikation for kirurgisk fjernelse af cyster, altid forudgået af albendazol-behandling. Der er risiko for anafylaksi ved lækage af cystevæske, hvorfor det tilstræbes at cyster fjernes in toto. Inaktive calcificerede cyster behandles ikke, men kontrolleres radiologisk.

E. multilocularis: Kirurgisk behandling med fjernelse af så meget inficeret væv som muligt, helst forudgået af albendazol behandling. Kan kun kureres kirurgisk, og har høj dødelighed ubehandlet. Postoperativ behandles med albendazol i minimum 2 år.

Kontrol/opfølgning

E. granulosus: Kontrol med UL-/CT-/MR-scanning hver 3.-6.måned til stabilisering, herefter årligt, til 3-5 år efter behandling. Der kan ses recidiv mange år efter behandling.

E. multilocularis: Minimum 10 års opfølgning efter radikal kirurgi med jævnlige radiologiske kontroller.

Udbredelse/smitteveje

Global udbredning: E. granulosus – hundens dværgbændelorm – ses hyppigt i områder med fåreavl, f.eks. Middelhavsområdet og Mellemøsten.

Smitter normalt mellem får og hunde, mennesker bliver inficeret ved kontakt med vand eller fødevarer forurenet med hundeafføring der indeholder æg. E. multilocularis – rævens dværgbændelorm - smitter fra ræve, er sjælden, men findes i Nord-og Centraleuropa (herunder Danmark), Asien og Nordamerika (cdc.gov/dpdx/echinococcosis).

Symptomer

E. granulosus kan efter udklækning i menneskets mave-/tarmkanal medføre cystedannelse i leveren (~67%), sjældnere i lunger (~25%), hjerne og andre indre organer, samt muskler og knogler. Cysterne er langsomt voksende, er ofte asymptomatiske indtil de når en størrelse på > 10 cm, og kan give symptomer flere årtier efter initial infektion. Symptomer ses typisk pga. tryk med ømhed/smerter under hø. kurvatur, kvalme og opkastninger. Cysteruptur kan medføre anafylaktiske reaktioner, og alt efter hvor de tømmer sig kan de medføre cholangitis, pancreatitis og peritonitis.

E. multilocularis-cyster findes oftest i lever, og invaderer det omgivende væv som en malign tumor. Kan metastasere til andre væv f.eks. lunge og hjerne, og give nedsat almen tilstand, vægttab, smerter og leverpåvirkning.

Cysticerkose

Omfatter Taenia solium.

Diagnostik

Neurocysticercose: diagnosticeres på baggrund af fund ved CT- eller MR-skanning af cerebrum, kombineret med klinik og relevant eksposition.

Ved mistanke kan patienten undersøges for T. solium antistoffer i blod (immunoblot), der har høj sensitivitet (~97%) og specificitet (~100%).

Ved påvist cysticercose bør udføres mikroskopi for ormeæg i fæces; 3 fæcesprøver med 1-2 døgns mellemrum, da 25% af patienter med cysticerkose også har taeniasis (voksne orm i tarmen). Alternativt fæces eller proglottider til undersøgelse for Taenia DNA og artsbestemmelse ved PCR.

Eventuel ekstirpation af subkutan/muskel knude eller cerebral biopsi med påvisning af orm ved mikroskopi eller PCR. T. solium DNA eller antistoffer i cerebrospinalvæske.

Behandling

Cysticerkose udenfor CNS

Begge behandling er suppleres med tabl. prednisolon 30 mg daglig (fra dag 1 før til dag 3 efter behandlingen).

Neurocysticerkose

Bør være en konferencebeslutning. Primært symptombehandling ved kirurgisk behandling af obstruktiv hydrocephalus med forhøjet ICP (operativ fjernelse af cyster, shunt-anlæggelse), behandling af kramper (antiepileptika), samt inflammationsdæmpende behandling (glukokortikoider, f.eks. dexamethason 6-12 mg dgl). Anti-parasitær behandling er kontraindiceret ved ubehandlet obstruktiv hydrocephalus samt ved cerebralt ødem. Okulær cysticerkose bør udelukkes ved øjenlægeundersøgelse inden opstart af antiparasitær behandling, da der ellers er risiko for synstab.

Ved indikation for antiparasitær behandling gives tabl. albendazole 15 mg/kg/dag fordelt på 2 doser, ved > 2 cyster i kombination med praziquantel 50 mg/kg/dag fordelt på 3 doser, i 10-14 dage. Behandling skal ledsages af glukokortikoider (f.eks. dexamethason 0.1 mg/kg/dag), der opstartes dagen inden anti-parasitær behandling, og udtrappes efter endt behandling.

Tilfældigt fund af calcificerede, ikke-levende cyster skal som udgangspunkt ikke behandles.

Kontrol/opfølgning

Neurocysticercosis

CT-/MR-scanning af cerebrum hver 6. måned til radiografisk remission af forandringer.

Udbredelse/smitteveje

Fæko-oral smitte fra personer med Taenia-infektion i tarm, herunder autoinfektion. Efter indtag af æg klækkes larver i tarm, migrerer via blodbanen til væv f.eks. skeletmuskulatur, hjertemuskulatur, hud og lunger. Ved migrering til hjerne ses neurocysticerkose, hvor der ses fra få til >1000 cysticerci cerebralt (cdc.gov/dpdx/cysticercosis).

Symptomer

Oftest asymptomatisk. Neurocysticerkose præsenterer sit typisk år efter smitte grundet degenerering af cysticerci medførende inflammation og ødem. Hyppigste symptom er kramper som ses hos op mod 90%, kan medføre fokale neurologiske symptomer og død. Er hyppigste årsag til epileptiske anfald i udviklingslande.

Referencer

Forkortelser

ARDS = akut respiratorisk distress syndrom

BAL = bronkio alveolær lavage

ICP = intrakranielt tryk

NCC = neurocysticerkose

PAIR = punktur, aspiration, injektion, re-aspiration

Forfattere

Har været i høring hos Søren Thybo, samt hos DSKM’s parasitgruppe ved Jørgen Kurtzhals, Gitte Hartmeyer, Rune Stensvold og Henrik Vedel Nielsen.

Interessekonflikter

Ingen interessekonflikter.

Nøgleord

Ormeinfektion, helminter, Schistosoma spp., schistosomiasis, Strongyloides stercoralis, ekinokokkose, Echinococcus granulosus, Echinococcus multilocularis, cysticerkose, taenia, børneorm, rundorm, Enterobius vermicularis, spolorm, Ascaris lumbricoides, hageorm, Ancylostoma duodenale, Necator americanus

Bilag

Tabel 1. Stadier for diagnostik og behandling af ekinokok cyster

Adapteret fra www.uptodate.com.

WHO: World Health Organization; CE: cystisk ekinokokkose; PAIR: punktur, aspiration, injektion, re-aspiration

WHO stadie Beskrivelse af cyster Stadie Str. Anbefalet behandling Alternativ behandling
CE1 Unilokulær anekkoisk cystisk læsion med “double line sign” Aktiv < 5 cm Albendazol monoterapi PAIR
> 5 cm Albendazol + PAIR PAIR
CE2 Multisepteret, rosette-lignende "honeycomb" cyste Aktiv - Albendazol, evt. + kirurgi
CE3a Cyste med løsrevne membraner (“water-lily sign”) Transitionel < 5 cm Albendazol monoterapi PAIR
> 5 cm Albendazol + PAIR PAIR
CE3b Cyste med dattercyster i solid matrix Transitionel - Albendazol evt. + kirurgi
CE4 Cyste med heterogent hypo/hyperekkoisk indhold: ingen datter cyster Inaktiv - Observation -
CE5 Solid med calcificeret væg Inaktiv - Observation -

Her i bunden er der genveje så du hurtigt navigere rundt på siden, desuden adgang til indholdet som PDF.

Klik for at fjerne dette tip.

DSI på

Følg os på linkedin.com/company/dansk-selskab-for-infektionsmedicin

Nyhedsbrev

Skriv din email adresse og modtag nyheder om hjemmesiden.


© 2026 Dansk Selskab for Infektionsmedicin

CVR: 33634307

infmed.dk
Version: RE: 2.6.0
PHP version: 8.5.8
Design: CPF
Side indlæst på 0.117 s

Cookies og privatliv