Guidelines Kalender Kurser

Pneumoni

Sidst opdateret 11.11.25

National retningslinje for håndtering af voksne patienter indlagt med pneumoni (2. udgave, 2025)

Afgrænsning

Retningslinjen er rettet mod voksne, immunkompetente patienter indlagt med:

Retningslinjen dækker ikke komplikationer til pneumoni som pleurainfektion og lungeabsces. Desuden dækker instruksen ikke håndtering af COVID-19 eller KOL exacerbation. Vi henviser til særskilte retningslinjer:

Retningslinjen omfatter en quickguide til generel håndtering og antibiotisk behandling ved ukendt ætiologi, afsnit om diagnose, udredning, behandling og opfølgning.

Quickguide

Generelt

Er diagnosen sikker?

  • Er der radiologisk/sonografisk påvist infiltrat og symptomer på nedre luftvejsinfektion? Hvis ikke, overvej om diagnosen er korrekt.

Er der foretaget mikrobiologisk diagnostik?

  • Tag luftvejssekret (helst fra nedre luftveje) og bloddyrkning inden start på antibiotisk behandling.

Hvilken slags pneumoni?

  • Drejer det sig om pneumoni opstået efter 48 timers indlæggelse? Hvis ja, anbefales behandling som for HAP.

  • Drejer det sig om pneumoni hos patient tilkoblet respirator i mere end 48 timer? Hvis ja, anbefales behandling som for VAP.

  • Drejer det sig om patient, der kan have aspireret (risiko ved bevidsthedspåvirkning eller kendt neurologisk sygdom med risiko for fejlsynkning)? Hvis ja, anbefales behandling som for aspirationspneumoni.

  • Andre særlige forhold (f.eks. rejse)?

  • Nej til alle ovenstående? Da anbefales behandling som for CAP.

Antibiotisk behandling

Understøttende behandling

Antibiotisk behandling ved ukendt ætiologi

Nedenstående tabeller viser typiske doseringer for voksne. De viste perorale (PO) regimer er generelt betinget af initial intravenøs (IV) administration, fravær af påvist agens (inklusiv negativ undersøgelse for atypisk pneumoni) og klinisk stabilitet. Behandlingslængde omfatter den samlede IV og PO behandling.

Samfundserhvervet pneumoni (CAP)

Pneumoni opstået udenfor hospital eller indenfor de første 48 timer efter indlæggelse.

Let CAP (CURB-65 score 0–2 og iltkrav 0–4 liter/min)
Førstevalg IV/PO: Penicillin* 2 MIE x 4
Ved allergi IV/PO: Makrolid
Behandlingslængde 5 dage (3 dage ved azithromycin) medmindre mikrobiologi indikerer andet
Moderat CAP (CURB-65 score 3–5 og iltkrav 0–4 liter/min)
Førstevalg IV: Penicillin* 2 MIE x 4 + makrolid
PO: Penicillin 2 MIE x 4
Ved allergi

IV: Cefuroxim* 1,5 g x 3 + makrolid

PO: Makrolid
Behandlingslængde 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet
Svær CAP (CURB-65 score 0–5 og iltkrav >4 liter/min)
Førstevalg

IV: Piperacillin/tazobactam* 4/0,5 g x 4 + makrolid

PO: Amoxicillin 1 g x 3
Ved allergi

IV: Cefuroxim* 1,5 g x 3 + makrolid

PO: Makrolid
Behandlingslængde 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet

* Kan også gives som kontinuerlig infusion via pumpe, se appendiks.

Hospitalserhvervet pneumoni (HAP)

Pneumoni opstået efter 48 timers indlæggelse.

Let HAP (iltkrav 0–4 liter/min)
Førstevalg

IV: Piperacillin/tazobactam* 4/0,5 g x 4

PO: Amoxicillin 1 g x 3
Ved allergi

IV: Cefuroxim* 1,5 g x 3

PO: Moxifloxacin 400 mg x 1
Behandlingslængde 7 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet
Svær HAP (iltkrav over 4 liter/min)
Førstevalg

IV: Piperacillin/tazobactam* 4/0,5 g x 4 + makrolid

PO: En generel anbefaling kan ikke gives
Ved allergi

IV: Meropenem* 1 g x 3 + makrolid

PO: En generel anbefaling kan ikke gives
Behandlingslængde 7 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet

* Kan også gives som kontinuerlig infusion via pumpe, se appendiks.

Aspirationspneumoni

Bør overvejes ved risikofaktorer som bevidsthedspåvirkning eller kendt neurologisk sygdom med risiko for fejlsynkning.

Aspirationspneumoni
Førstevalg

IV: Piperacillin/tazobactam* 4/0,5 g x 4

PO: Amoxicillin/clavulansyre 500/125 mg x 4
Ved allergi

IV: Cefuroxim* 1,5 g x 3 + metronidazol** 500 mg x 3

PO: Moxifloxacin 400 mg x 1
Behandlingslængde 7 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet

* Kan også gives som kontinuerlig infusion via pumpe, se appendiks.

** Metronidazol kan oftest gives PO pga. høj biotilgængelighed.

Ventilator-associeret pneumoni (VAP)

Pneumoni opstået 48 timer eller senere efter intubation.

Ventilator-associeret pneumoni (VAP)
Førstevalg

IV: Piperacillin/tazobactam* 4/0,5 g x 4

PO: Sjældent relevant, hvorfor generel anbefaling kan ikke gives
Ved allergi

IV: Meropenem* 1 g x 3

PO: Sjældent relevant, hvorfor generel anbefaling kan ikke gives
Behandlingslængde 5-7 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet

* Kan også gives som kontinuerlig infusion via pumpe, se appendiks.

Diagnose

Diagnosen pneumoni kræver:

Hvis ikke ovennævnte er opfyldt, bør det overvejes om diagnosen er korrekt.

Udredning

Undersøgelser

Type Uddybning
Billeddiagnostik

Røntgen af thorax i to planer (D)

Rationale: Bruges til diagnose og differentialdiagnostik. Ultralyd af thorax kan anvendes af erfarne brugere. CT af thorax kan anvendes i udvalgte tilfælde.
Vitalværdier

Iltmætning, puls, blodtryk, respirationsfrekvens (D)

Rationale: Bruges til den samlede kliniske vurdering af patienten og bestemmelse af pneumoni sværhedsgrad.
Parakliniske undersøgelser

Tag blodprøver (leukocytter inkl. differentialtælling, CRP, hæmoglobin, trombocytter, karbamid, kreatinin, ALAT, LDH, basisk fosfatase, INR, albumin, natrium, kalium) og EKG (D)

Rationale: Bruges til den samlede kliniske vurdering af patienten og bestemmelse af pneumoniens sværhedsgrad.
Mikrobiologi

Tag mikrobiologiske prøver før opstart af antibiotika (B):

  • Bloddyrkning

  • Nedre luftvejssekret (ekspektorat eller trakealsug) til dyrkning og resistens

  • Nedre luftvejssekret til PCR for atypiske agens (Mycoplasma pneumoniae, Legionella pneumophila, eventuelt Chlamydia pneumoniae og Chlamydia psittaci) – i tilfælde af at nedre luftvejssekret ikke er tilgængeligt, kan podning fra øvre luftveje for C. pneumoniae og M. pneumoniae overvejes

  • Nedre luftvejssekret til virus PCR i sæsonen (som minimum influenza og SARS-CoV-2, om muligt RSV) – i tilfælde af at nedre luftvejssekret ikke er tilgængeligt, kan podning fra øvre luftveje anvendes

  • Eventuelt L. pneumophila og Streptococcus pneumoniae antigener i urin (LUT og PUT)

Rationale: Mikrobiologiske dyrkninger skal tages før antibiotika opstart, idet dette kan bidrage til øget sensitivitet.1 Kombinerede mikrobiologiske undersøgelser til at målrette behandlingen viste sig at være bedre end empirisk behandling hvad angår reduktion af mortalitet, især hos sværere syge patienter med CAP.2

I Danmark anbefales penicillin V og G til størstedelen af patienterne indlagt med CAP. Haemophilus influenzae er efterhånden et mindst lige så hyppigt fund som S. pneumoniae hos patienter hospitaliseret med CAP, derfor kan nedsat følsomhed for penicillin potentielt blive et klinisk problem.3 Desuden er pneumonier på baggrund af virus en hyppigere problemstilling i Danmark end hidtil antaget.3,4

Ætiologien ved aspirationspneumonier, HAP og VAP er meget varierende. Især ætiologien ved HAP og VAP er afhængig af lokale forhold, men generelt ses hyppigere forekomst af Staphylococcus aureus, Pseudomonas aeruginosa og andre gram-negative bakterier.4–6 Vi anbefaler de samme mikrobiologiske undersøgelser som ved CAP.

CURB-65

Ved samfundserhvervet pneumoni (CAP) bestemmes sværhedsgraden af pneumonien og måden patienten skal håndteres vha. CURB-65 eller kliniske kriterier, se nedenfor.

CURB-65 kriterier (hvert opfyldt kriterium giver 1 point)

  • Konfusion (Confusion)

  • Karbamid (Urea) over 7 mmol/l

  • Respirationsfrekvens over 30/min

  • Blodtryk under 60 mm Hg diastolisk eller under 90 mm Hg systolisk

  • Alder mindst 65 år

Håndtering ud fra stratificering vha. CURB-65 (D):

CURB-65 score Håndtering
0–1 Ambulant
2 Overvej indlæggelse
3–5 Indlæggelse
0-5 og iltkrav over 4 l/min Overvej indlæggelse på semi-intensiv eller intensiv

Rationale: Der er forskellige scoringssystemer (pointsystemer) til at estimere den pneumoni-relaterede mortalitet.7 Et systematisk review har sammenlignet de hyppigst anvendte scoringssystemer i 2010.8 CURB-65 er det scoringssystem, der havde den bedste balance mellem specificitet og sensitivitet og anbefales derfor.

I en dansk CAP-kohorte var iltbehandling pga. hypoxi og højere CURB-65 de stærkeste uafhængige risikofaktorer for 30-dages mortalitet (odds ratio for mortalitet ved iltbehandling 2,7 med konfidensinterval 2,0–3,7, odds ratio for mortalitet ved CURB-65 3-5 2,3 med konfidensinterval 1,7–3,0).9 Et kohortestudie fra 2011 viste ligeledes at hypoxi er korreleret med mere udbredte infiltrater og dårligere outcome (bl.a. indlæggelsesvarighed, sepsis, indlæggelse på intensivafdeling, mortalitet), også når CURB-65 kun er 0-1.10

Behandling

Antibiotika

Se også antibiotisk behandling ved ukendt ætiologi og antibiotisk behandling ved kendt ætiologi.

Initial behandling

Rationale: Hårde grænser for hvornår antibiotika skal administreres initialt skønnes ikke meningsfulde, men unødvendige forsinkelser bør undgås.9

Rationale: Bredspektret antibiotika har i en tidligere dansk kohorteundersøgelse ikke været associeret med lavere dødelighed i forhold til penicillin ved mild til moderat CAP.11 Pga. data som tyder på at S. pneumoniae ikke længere er det hyppigste agens hos patienter hospitaliseret med CAP er det dog væsentligt med mikrobiologisk udredning jf. ovenstående, for at justere behandlingen, især ved overgang til PO.3

Rationale: Enkelte RCT og post-hoc undersøgelser fra RCT viser, at initial peroral behandling er ligeværdig med intravenøs behandling.12–15

Initial behandling ved nylig udlandsrejse

Rationale: Resistensmønstre i Nordeuropa er forholdsvis ens, men kan ellers variere meget geografisk.16 Bl.a. penicillin-resistente pneumokokker kan være et problem hos patienter med en pneumoni erhvervet udenfor Norden.

Behandling med makrolid

Indikation for makrolid

Rationale: Makrolid på denne indikation kan oftest seponeres efter 1-2 døgn, når der foreligger negativ PCR for atypiske agens. Ved allergi overfor makrolid anvendes oftest quinolon (ciprofloxacin eller moxifloxacin). Påvises der ætiologi følges behandling ved kendt ætiologi.

Rationale: En metaanalyse fra 2023 der inkluderede 47 studier konkluderede at tillæg af makrolid til betalaktam-antibiotika kan reducere 30-dags mortaliteten med 35% og kan øge sandsynligheden for behandlingssucces med 23%.17 Sidstnævnte bliver støttet af et RCT fra 2024 med i alt 278 deltagere.18

Valg af makrolid

Rationale: In vitro og dyreforsøg har vist ringere effekt af andre makrolider til behandling af L. pneumophila.19,20

Rationale: Interaktioner er især beskrevet for clarithromycin (via hæmning af CYP3A4), i mindre grad for azithromycin og roxithromycin. Dette kan for en del patienter begrænse muligheden for anvendelse af clarithromycin (se også afsnittet om makrolider på pro.medicin.dk).22

Rationale: Ud fra observationelle data har der været en vis frygt for kardiovaskulære bivirkninger ved clarithromycin, hvilket svækkes af nyere metaanalyser af to RCT fra 2019 og 2023.22,23 Når man blandede observationelle data med data fra RCT’er var der en øget og lige forekomst af ventrikulær arytmi og pludselig hjertedød ved både clarithromycin og azithromycin, samt flere tilfælde af myokardieinfarkt og kardiovaskulært betinget død ved azithromycin. All-cause mortaliteten blev ikke påvirket af makrolidbehandling.24

Rationale: Der foreligger flest kliniske data på azithromycin og clarithromycin. Generelt øger makrolider risikoen for resistensudvikling under behandling signifikant, især for streptokokker og M. pneumoniae.22,25 Forskellen ser ud til at være større for og resistensen længerevarende ved azithromycin.26,27

Dosering af makrolid

Nedenfor er vist typisk dosering. Administration af makrolid PO er at foretrække, hvis patienten kan indtage medicin PO og absorption skønnes normal.

Makrolid Dosis
Roxithromycin 150 mg x 2 PO
Azithromycin 500 mg x 1 IV/PO
Clarithromycin 500 mg x 2 IV/PO

Skift fra intravenøs til peroral behandling

Rationale: Ud fra en undersøgelse fra 2021 skønnes det at ca. 2/3 del af patienter indlagt med CAP er kandidat til peroral behandling indenfor 72 timer.9 Både observationelle studier samt RCT tyder på at et hurtigt skift til perorale antibiotika er forbundet med kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger mens der ikke var forskelle i dødeligheden.28–30 Et skift til peroral behandling kan overvejes når tilstanden er bedret klinisk og paraklinisk med faldende CRP, faldende temperatur, stabil respiratorisk tilstand, normalt fungerende gastrointestinal funktion og ikke påvirket CNS funktion.

Rationale: Nedenstående kriterier er blevet valideret i to store observationelle studier, heraf et fra Danmark i 2024, og kan bruges til en objektiv vurdering af klinisk stabilitet.31,32 Bemærk, at alle kriterier skal være opfyldt for at tilstanden kan karakteriseres som stabil.

Variabel Kriterium
Temperatur Temperatur under 37,8 °C
Puls Puls under 100/minut
Blodtryk Systolisk BT over 90 mm Hg
Respiration Respirationsfrekvens under 24/minut
Iltmætning SpO2 over 90% eller PaO2 over 8 kPa uden ilttilskud
Mental status Normal

Varighed af antibiotikabehandling

Rationale: To metaanalyser fra 2018 og 2023 med hhv. 4.861 og 2.399 deltagere og et RCT fra 2021 med 310 deltagere viste, at kort behandling ved CAP var bedre end længerevarende behandling hvad bivirkningsraten og mortalitet angik, og non-inferiort hvad behandlingssucces og CAP-recidiv angik.33–35 En kortere behandlingsvarighed støttes ved observationelle data fra en større dansk CAP-kohorte.36

Rationale: Et systematisk review af RCT fra 2015 konkluderer, at kort behandling (7–8 dage) ved VAP som ikke er forårsaget af ikke-fermenterende gram-negative bakterier (f.eks. P. aeruginosa, M. catarrhalis samt L. pneumophila) er ligeværdig med længere behandling (10–15 dage).37 Et RCT fra 2024, der inkluderede 461 patienter med VAP, tyder på at man formentlig kan nøjes med endnu kortere behandlingsvarigheder, når patienterne bliver afebrile og cirkulatorisk stabile indenfor 48 timer.38 Der er dog noget, der tyder på at kortere behandlingsvarigheder ved VAP forårsaget af ikke-fermenterende gram-negative bakterier kan resultere i VAP-recidiv.39

Rationale: Der foreligger kun sparsom evidens hvad angår behandlingslængde ved HAP. Et RCT fra 2000 har undersøgt patienter med formodet HAP på intensivafdelingen som ikke var intuberede.40 Kortere behandling (3 dage) var ikke associeret med dårligere outcome. En stærk anbefaling for alle patienter med HAP (også udenfor intensivafdelingen) kan efter vores mening dog ikke afgives.

Rationale: En metaanalyse fra 2018, der inkluderede 26 randomiserede undersøgelser med i alt 6.708 patienter, fokuserede på effekten af procalcitonin-måling ved nedre luftvejsinfektioner.41 Man fandt at antibiotikabehandlingen ved hjælp af PCT-vejledt behandling kunne reduceres med 2-4 dage. Denne reduktion var ikke associeret med øget mortalitet eller behandlingssvigt.

Antibiotisk behandling ved kendt ætiologi

Behandlingen skal afstemmes med de mikrobiologiske resultater (A), overvej behandling jf. nedenstående tabel (D):

Mikroorganisme Kriterium Behandling
Streptococcus pneumoniae Førstevalg IV/PO: Penicillin* 2 MIE x 4
Ved allergi

IV: Cefuroxim* 1,5 g x 3 eller makrolid

PO: Makrolid
Behandlingslængde 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad
Haemophilus influenzae
Ampicillin-følsom		 Førstevalg

IV: Ampicillin* 2 g x 4

PO: Amoxicillin 1 g x 3
Ved allergi

IV: Cefuroxim* 1,5 g x 3

PO: Ciprofloxacin 500 mg x 2
Behandlingslængde 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad
Haemophilus influenzae
Ampicillin-resistent		 Førstevalg

IV: Piperacillin/tazobactam* 4/0,5 g x 4 eller amoxicillin/clavulansyre 1/0,2 g x 3

PO: Amoxicillin/clavulansyre 500/125 mg x 4
Ved allergi

IV: Cefuroxim* 1,5 g x 3

PO: Ciprofloxacin 500 mg x 2
Behandlingslængde 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad
Mycoplasma pneumoniae Førstevalg IV/PO: Makrolid
Ved allergi IV/PO: Moxifloxacin 400 mg x 1
Behandlingslængde 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad (ved azithromycin 3-5 dage)
Chlamydia pneumoniae Førstevalg IV/PO: Makrolid
Ved allergi

IV: Ciprofloxacin 400 mg x 2

PO: Ciprofloxacin 500 mg x 2
Behandlingslængde 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad (ved azithromycin 3-5 dage)
Chlamydia psittaci Førstevalg IV/PO: Doxycyclin 100 mg x 2
Ved allergi IV/PO: Makrolid
Behandlingslængde 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad (ved azithromycin 3-5 dage)
Legionella pneumophila Førstevalg IV/PO: Azithromycin 500 mg x 1
Ved allergi

IV: Ciprofloxacin 400 mg x 2

PO: Ciprofloxacin 500 mg x 2
Behandlingslængde 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad
Moraxella catarrhalis Førstevalg

IV: Piperacillin/tazobactam* 4/0,5 g x 4 eller amoxicillin/clavulansyre 1/0,2 g x 3

PO: Amoxicillin/clavulansyre 500/125 mg x 4
Ved allergi

IV: Cefuroxim* 1,5 g x 3

PO: Ciprofloxacin 500 mg x 2
Behandlingslængde 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad

Staphylococcus aureus

Penicillin-følsom (PSSA)

 Førstevalg IV/PO: Penicillin 2 MIE x 4
Ved allergi

IV: Cefuroxim* 1,5 g x 3

PO: Clindamycin 600 mg x 3
Behandlingslængde 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad

Staphylococcus aureus

Methicillin-følsom (MSSA)

 Førstevalg

IV: Cloxacillin* 1 g x 4

PO: Dicloxacillin 1 g x 4
Ved allergi

IV: Cefuroxim* 1,5 g x 3

PO: Clindamycin 600 mg x 3
Behandlingslængde 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad

Staphylococcus aureus

Methicillin-resistent (MRSA)

 Førstevalg

IV: Vancomycin* 1 g x 2

PO: Clindamycin 600 mg x 3
Ved allergi

IV: Linezolid 600 mg x 2

PO: Clindamycin 600 mg x 3
Behandlingslængde 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad
Pseudomonas aeruginosa Førstevalg

IV: Piperacillin/tazobactam* 4/0,5 g x 4 i kombination med Ciprofloxacin 750/600 mg x 2 PO/IV eller tobramycin (opstartsdosis 5 mg/kg, herefter efter S-niveauer)

PO: Kun muligt som monoterapi, skal helst udgøre den mindste del af den samlede behandling. Ved kronisk lungesygdom eller kronisk Pseudomonas kolonisation særlig stor forsigtighed med monoterapi, især med fluorquinoloner
Ved allergi Efter konference med klinisk mikrobiolog
Behandlingslængde 10–14 dage

* Kan også gives som kontinuerlig infusion via pumpe. Se detaljer i appendiks.

Understøttende behandling

Respirationsstøttende tiltag

Rationale: Ilt gives ved hypoxi, ikke pga. dyspnø, idet iltbehandling ikke har vist at have en effekt på den subjektive fornemmelse af åndenød uden hypoxi. Ovenstående mål-saturationer er konsensusbaserede, og der kan afviges fra anbefalingerne i enkelte, begrundede tilfælde.42

Rationale: Til at objektivisere perifere saturationsmålinger anbefales arteriel blodgasanalyse, især hos patienter i risiko for hyperkapni, ved kritisk sygdom eller forværring af klinisk tilstand med faldende saturation.42

Rationale: Traditionelt er lungefysioterapi med PEP-fløjte eller CPAP for patienter med hypersekretion, atelektase og visse grundsygdomme, der kan påvirke luftvejsrensningen (neuromuskulære sygdomme, kroniske lungesygdomme), blevet anbefalet. Dette er ikke evidensbaseret, men i og med at komplikationsraten er lav kan lungefysioterapi overvejes hos udvalgte patienter.43,44

Systemiske steroider

Rationale: Ud fra den seneste evidens fra fire metaanalyser45–48 der også inkluderede et større RCT fra 202349 har systemiske steroider en signifikant positiv effekt på 30-dags-mortalitet ved CAP, hvor patienter med sværere sygdom ser ud til at profitere i højere grad af behandlingen.

Rationale: Evidensen er bedst for hydrocortison og prednisolon. Hydrocortison viste at kunne reducere 30-dags-mortalitet og risiko for intubation signifikant.47,49–51 Et større studie der anvendte prednisolon med i alt 785 patienter viste ingen overlevelsesfordel, men kortere tid til klinisk stabilitet og kortere indlæggelsestid ved 50 mg prednisolon dagligt.52 Langtidseffekterne af prednisolon er belyst i data fra samme studie, hvor man efter 180 dage kunne se en højere forekomst af pneumoni recidiv, sekundære infektioner samt steroidinduceret diabetes.53 Langtidseffekterne ved hydrocortison er endnu ikke belyst.

Tromboseprofylakse

Rationale: I et RCT fra 1999, hvor man inkluderede patienter indlagt med forskellige medicinske problemstillinger, har man kunnet påvise at lavmolekulært heparin (LMWH) reducerer forekomsten af venografisk påvist venøs tromboemboli (VTE), mens man ikke kunne se en reduktion af symptomatisk VTE.54 Et senere udført studie undersøgte om akut syge medicinske patienter i profylakse med LMWH havde en mindre risiko for mortalitet, hvilket ikke kunne påvises, og specifikt kunne man ikke nedsætte risikoen for lungeemboli, kun for dyb venetrombose.55

Ernæring, væske og mobilisering

Rationale: Et lavt funktionsniveau er en risikofaktor for CAP.56 Hurtig mobilisering (mindst 20 minutter i løbet af de første 24 timer) har i et RCT vist at kunne forkorte indlæggelsestiden med i gennemsnit ca. 1 dag uden negative konsekvenser, og anbefales derfor (A).57 I et dansk RCT publiceret i 2024 med 186 patienter med CAP, kunne superviseret træning under indlæggelsen reducere risikoen for genindlæggelse.58

Rationale: Underernæring er en risikofaktor for CAP samt tromboemboliske events.56,59,60 Ernæringsstatus anbefales derfor vurderet især hos ældre patienter og optimeret i samråd med klinisk diætist.61

Rationale: En undersøgelse fra 2006 har vist at en stor del af CAP (10–30%), især blandt ældre patienter og plejehjemsbeboer, skyldes aspiration.6

Rationale: British Thoracic Society (BTS) anbefaler at patienter med pneumoni skal drikke rigeligt.62 Dette baseres på kasuistiske data og ukontrollerede opgørelser. Ud fra nogle enkelte, mindre, ikke-randomiserede studier på børn med akut nedre luftvejsinfektion kan overhydrering ifm. deres sygdom muligvis skade mere end det gavner.63

Manglende klinisk fremgang

Rationale: Behandlingssvigt forekommer hos ca. 10-25% af alle indlagte med CAP.64 Der er beskrevet mange årsager til behandlingssvigt. Afhængig af den mest sandsynlige årsag, kontakt andre specialer mhp. forslag til supplerende udredning og behandling (f.eks. nye mikrobiologiske undersøgelser, skift af antibiotika, CT af thorax, bronkoskopi).

Hyppigste årsager til behandlingssvigt ved pneumoni64

Kategori Eksempler
Forkert diagnose Lungeemboli, lungeødem, malignitet, organiserende pneumoni, eosinofil pneumoni, vaskulitis, pulmonal hæmorrhagi
Forkert behandling Atypiske agens, resistente bakterier, aspiration, pneumocyster, mykobakterier, virus
Intrapulmonale komplikationer Atelektase, pleurainfektion, lungeabsces, Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS)
Ekstrapulmonale komplikationer Metastatisk infektion (f.eks. endokardit, meningit, artrit)
Konkurrerende sygdom Lungeemboli, myokardieinfarkt, nyresvigt, ny nosokomial infektion (f.eks. urinvejsinfektion)
Exacerbation af komorbiditeter Hjertesvigt, KOL, interstitiel lungesygdom

Opfølgning

Primær profylakse (vaccinationer)

Rationale: Ved særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom anbefales vaccination med polyvalente protein konjugerede eller ikke-konjugerede vacciner, idet man hermed kan reducere denne risiko. Reglerne for hvilken vaccine der kan tilbydes og hvilke vacciner der ydes tilskud til kan ses på Statens Serum Instituts og Sundhedsstyrelsens hjemmeside.65,66

Rationale: Vaccinationen nedsætter risikoen for at blive syg med influenza signifikant, både hos raske voksne generelt (2% vs. 1%) og specielt hos ældre medborgere (6% vs. 2,4%).67,68 Influenzavaccination anbefales for alle i høj risiko for udvikling af svært sygdomsforløb, dette er borgere der er 2-6 år eller mindst 65 år, førtidspensionister, overvægtige (BMI >35), gravide (2. eller 3. trimester) og patienter med kronisk sygdom (kroniske lungesygdomme, hjerte-kar-sygdomme undtaget isoleret hypertension, diabetes mellitus, immundefekt, påvirket respiration grundet neuromuskulær sygdom, kronisk nyre- og leversvigt). Desuden anbefales vaccinen for dem hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko og til pårørende til personer med immundefekt.69

Rationale: Vaccinationen nedsætter risikoen for at blive syg med SARS-CoV-2 signifikant, men virkningen ser ud til at aftage efter 6 måneder.70 Vaccinen mod SARS-CoV-2 anbefales til de samme risikogrupper som tilbydes influenza-vaccinen, dog ikke til børn 2-6 år.71

Sekundær profylakse

Rationale: Dårlig ernæringstilstand, rygning, dårligt funktionsniveau og dårlig tandstatus er risikofaktorer for CAP og skal derfor adresseres, hvor det er relevant.56,72

Radiologisk kontrol

Rationale: Remission af symptomer og radiologiske forandringer tager ofte flere uger. Incidensen for lungecancer efter pneumoni er lav, ca. 1% efter 3 måneder og 2% efter 5 år, og generelt højere i ældre patienter (>50 år), og her især hos mænd og rygere.73–78

Rationale: CT thorax har i mange studier vist sig at være mere sensitiv end røntgen thorax ved begrundet mistanke om malignitet.79

Udredning ved recidiverende pneumoni

Rationale: Det er ofte strukturelle skader i lungen (f.eks. grundet bronkiektasier, ciliedyskinesi, trakeobronkomalaci, malignitet) eller underliggende systemiske sygdomme (f.eks. immundefekt, cystisk fibrose) eller tilstande (f.eks. refluks, aspiration) der er årsagen til recidiverende nedre luftvejsinfektioner.64

Appendiks

Kontinuerlig antibiotikabehandling

Antibiotika Loading dose* Kontinuerlig infusion* Kommentar
Benzylpenicillin 2 MIE (1,2 g) 8 MIE (4,8 g) i døgnet Skal indgives som kold infusion ved en infusionstid på 24 timer grundet kort holdbarhed.
Piperacillin/tazobactam 4/0,5 g 12/1,5 g i døgnet
Meropenem 1 g 3 g i døgnet
Cefuroxim 1,5 g 4,5 g i døgnet
Ampicillin 2 g 8 g i døgnet
Cloxacillin 1 g 4 g i døgnet
Vancomycin

15-20 mg/kg, maksimalt 3 g.

Infusionshastigheden på ikke overstige 10 mg/minut

 30-40 mg/kg, maksimalt 4 g i døgnet

* Ved nedsat nyrefunktion skal doserne evt. reduceres.

Fremgangsmåde

Ændringer siden 1. udgave, 2021

Forfattere

Retningslinjen er udarbejdet af pneumoni fagpanelet under Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS), Dansk Selskab for Infektionsmedicin (DSI) og Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM), bestående af:

Ingen af forfatterne har interessekonflikter vedrørende de anbefalinger der er givet i den foreliggende retningslinje.

Gradering af anbefalinger

I denne retningslinje anvendes følgende gradering af anbefalinger ud fra evidensniveauer (adapteret fra Oxford Centre for Evidence-based Medicine). RCT: randomiseret kontrolleret forsøg.

Anbefaling Evidensniveau Tilgrundliggende undersøgelse
A 1a Systematisk review eller metaanalyse af RCT
1b RCT
1c Absolutte sammenhænge
B 2a Systematisk review af kohortestudier
2b Kohortestudie
2c Databasestudier
3a Systematisk review af case-control undersøgelser
3b Case-control undersøgelse
C 4 Kasuistikker, opgørelser
D 5 Ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering

Referencer

1. Harris AM, Bramley AM, Jain S, et al. Influence of antibiotics on the detection of bacteria by culture-based and culture-independent diagnostic tests in patients hospitalized with community-acquired pneumonia. Open Forum Infect Dis. 2017;4(1). doi:10.1093/OFID/OFX014

2. NICE National Clinical Guideline Centre. Diagnosis and management of community- and hospital-acquired pneumonia in adults. 2014.

3. Fally M, Israelsen S, Anhøj J, et al. The increasing importance of Haemophilus influenzae in community-acquired pneumonia: results from a Danish cohort study. Infect Dis. 2021;53(2):122-130. doi:10.1080/23744235.2020.1846776

4. Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme (DANMAP). Reports. https://www.danmap.org/reports. Accessed July 16, 2024.

5. Jones RN. Microbial Etiologies of Hospital‐Acquired Bacterial Pneumonia and Ventilator‐Associated Bacterial Pneumonia. Clinical Infectious Diseases. 2010;51(S1):S81-S87. doi:10.1086/653053

6. Reza Shariatzadeh M, Huang JQ, Marrie TJ. Differences in the features of aspiration pneumonia according to site of acquisition: Community or continuing care facility. J Am Geriatr Soc. 2006;54(2):296-302. doi:10.1111/j.1532-5415.2005.00608.x

7. Chalmers JD, Singanayagam A, Akram AR, et al. Severity assessment tools for predicting mortality in hospitalised patients with community-acquired pneumonia. Systematic review and meta-analysis. Thorax. 2010;65(10):878-883. doi:10.1136/thx.2009.133280

8. Loke YK, Kwok CS, Niruban A, Myint PK. Value of severity scales in predicting mortality from community-acquired pneumonia: Systematic review and meta-analysis. Thorax. 2010;65(10):884-890. doi:10.1136/thx.2009.134072

9. Fally M, Israelsen S, Benfield T, Tarp B, Ravn P. Time to antibiotic administration and patient outcomes in community-acquired pneumonia: results from a prospective cohort study. Clinical Microbiology and Infection. 2021;27(3):406-412. doi:10.1016/j.cmi.2020.08.037

10. Sanz F, Restrepo MI, Fernández E, et al. Hypoxemia Adds to the CURB-65 Pneumonia Severity Score in Hospitalized Patients With Mild Pneumonia. Respir Care. 2011;56(5):612-618. doi:10.4187/respcare.00853

11. Egelund GB, Jensen AV, Andersen SB, et al. Penicillin treatment for patients with Community-Acquired Pneumonia in Denmark: a retrospective cohort study. BMC Pulm Med. 2017;17(1):66. doi:10.1186/s12890-017-0404-8

12. Kalbermatter V, Bagilet D, Diab M, Javkin E. Oral levofloxacin versus intravenous ceftriaxone and amoxicillin/clavulanic acid in the treatment of community-acquired pneumonia that requires hospitalization. Med Clin (Barc). 2000;115(15):561-563. doi:10.1016/S0025-7753(00)71625-3

13. Chan R, Hemeryck L, O’regan M, Clancy L, Feely J. Oral versus intravenous antibiotics for community acquired lower respiratory tract infection in a general hospital: Open, Randomised controlled trial. BMJ. 1995;310(6991):1360. doi:10.1136/bmj.310.6991.1360

14. Lode H, File TM, Mandell L, Ball P, Pypstra R, Thomas M. Oral gemifloxacin versus sequential therapy with intravenous ceftriaxone/oral cefuroxime with or without a macrolide in the treatment of patients hospitalized with community-acquired pneumonia: A randomized, open-label, multicenter study of clinical effic. Clin Ther. 2002;24(11):1915-1936. doi:10.1016/S0149-2918(02)80088-1

15. Dinh A, Duran C, Ropers J, et al. Exclusive oral antibiotic treatment for hospitalized community-acquired pneumonia: a post-hoc analysis of a randomized clinical trial. Clinical Microbiology and Infection. 2024;30(8):1020-1028. doi:10.1016/j.cmi.2024.05.003

16. Woodhead M. Community-acquired pneumonia in Europe: Causative pathogens and resistance patterns. European Respiratory Journal, Supplement. 2002;20(36):20-27. doi:10.1183/09031936.02.00702002

17. Kyprianou M, Dakou K, Aktar A, et al. Macrolides for better resolution of community-acquired pneumonia: A global meta-analysis of clinical outcomes with focus on microbial aetiology. Int J Antimicrob Agents. 2023;62(4):106942. doi:10.1016/j.ijantimicag.2023.106942

18. Giamarellos-Bourboulis EJ, Siampanos A, Bolanou A, et al. Clarithromycin for early anti-inflammatory responses in community-acquired pneumonia in Greece (ACCESS): a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Lancet Respir Med. January 2024. doi:10.1016/S2213-2600(23)00412-5

19. Edelstein PH, Edelstein MA. In vitro activity of azithromycin against clinical isolates of Legionella species. Antimicrob Agents Chemother. 1991;35(1):180-181. doi:10.1128/AAC.35.1.180

20. Fitzgeorge RB, Lever S, Baskerville A. A comparison of the efficacy of azithromycin and clarithromycin in oral therapy of experimental airborne legionnaires’ disease. Journal of Antimicrobial Chemotherapy. 1993;31(suppl E):171-176. doi:10.1093/jac/31.suppl_E.171

21. Al-Salloum J, Gillani SW, Mahmood RK, Gulam SM. Comparative efficacy of azithromycin versus clarithromycin in combination with beta-lactams to treat community-acquired pneumonia in hospitalized patients: a systematic review. Journal of International Medical Research. 2021;49(10):030006052110499. doi:10.1177/03000605211049943

22. Hansen MP, Scott AM, McCullough A, et al. Adverse events in people taking macrolide antibiotics versus placebo for any indication. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2019;2019(1). doi:10.1002/14651858.CD011825.pub2

23. Waitayangkoon P, Moon SJ, Tirupur Ponnusamy JJ, Zeng L, Driban J, McAlindon T. Long‐Term Safety Profiles of Macrolides and Tetracyclines: A Systematic Review and Meta‐Analysis. The Journal of Clinical Pharmacology. 2024;64(2):164-177. doi:10.1002/jcph.2358

24. Wu Y, Bi W-T, Qu L-P, et al. Administration of macrolide antibiotics increases cardiovascular risk. Front Cardiovasc Med. 2023;10:1117254. doi:10.3389/fcvm.2023.1117254

25. Centers for Disease Control and Prevention. Active Bacterial Core surveillance (ABCs). https://www.cdc.gov/abcs/index.html. Published 2024. Accessed July 15, 2024.

26. Malhotra-Kumar S, Lammens C, Coenen S, Van Herck K, Goossens H. Effect of azithromycin and clarithromycin therapy on pharyngeal carriage of macrolide-resistant streptococci in healthy volunteers: a randomised, double-blind, placebo-controlled study. The Lancet. 2007;369(9560):482-490. doi:10.1016/S0140-6736(07)60235-9

27. Kuster SP, Rudnick W, Shigayeva A, et al. Previous Antibiotic Exposure and Antimicrobial Resistance in Invasive Pneumococcal Disease: Results From Prospective Surveillance. Clinical Infectious Diseases. 2014;59(7):944-952. doi:10.1093/cid/ciu497

28. Ramirez JA, Vargas S, Ritter GW, et al. Early switch from intravenous to oral antibiotics and early hospital discharge: A prospective observational study of 200 consecutive patients with community-acquired pneumonia. Arch Intern Med. 1999;159(20):2449-2454. doi:10.1001/archinte.159.20.2449

29. Carratalà J, Garcia-Vidal C, Ortega L, et al. Effect of a 3-step critical pathway to reduce duration of intravenous antibiotic therapy and length of stay in community-acquired pneumonia: A randomized controlled trial. Arch Intern Med. 2012;172(12):922-928. doi:10.1001/archinternmed.2012.1690

30. Oosterheert JJ, Bonten MJM, Schneider MME, et al. Effectiveness of early switch from intravenous to oral antibiotics in severe community acquired pneumonia: Multicentre randomised trial. Br Med J. 2006;333(7580):1193-1195. doi:10.1136/bmj.38993.560984.BE

31. Aliberti S, Zanaboni AM, Wiemken T, et al. Criteria for clinical stability in hospitalised patients with community-acquired pneumonia. European Respiratory Journal. 2013;42(3):742-749. doi:10.1183/09031936.00100812

32. Bastrup Israelsen S, Fally M, Brok Nielsen P, et al. Reassessing Halm’s clinical stability criteria in community-acquired pneumonia management. European Respiratory Journal. August 2024:2400054. doi:10.1183/13993003.00054-2024

33. Dinh A, Ropers J, Duran C, et al. Discontinuing β-lactam treatment after 3 days for patients with community-acquired pneumonia in non-critical care wards (PTC): a double-blind, randomised, placebo-controlled, non-inferiority trial. The Lancet. 2021;397(10280):1195-1203. doi:10.1016/S0140-6736(21)00313-5

34. Tansarli GS, Mylonakis E. Systematic Review and Meta-analysis of the Efficacy of Short-Course Antibiotic Treatments for Community-Acquired Pneumonia in Adults. Antimicrob Agents Chemother. 2018;62(9). doi:10.1128/aac.00635-18

35. Furukawa Y, Luo Y, Funada S, et al. Optimal duration of antibiotic treatment for community-acquired pneumonia in adults: a systematic review and duration-effect meta-analysis. BMJ Open. 2023;13(3):e061023. doi:10.1136/bmjopen-2022-061023

36. Israelsen SB, Fally M, Tarp B, Kolte L, Ravn P, Benfield T. Short-course antibiotic therapy for hospitalized patients with early clinical response in community-acquired pneumonia: a multicentre cohort study. Clinical Microbiology and Infection. 2022. doi:10.1016/j.cmi.2022.08.004

37. Singh N, Rogers P, Atwood CW, Wagener MM, Yu VL. Short-course empiric antibiotic therapy for patients with pulmonary infiltrates in the intensive care unit: A proposed solution for indiscriminate antibiotic prescription. Am J Respir Crit Care Med. 2000;162(2 I):505-511. doi:10.1164/ajrccm.162.2.9909095

38. Mo Y, Booraphun S, Li AY, et al. Individualised, short-course antibiotic treatment versus usual long-course treatment for ventilator-associated pneumonia (REGARD-VAP): a multicentre, individually randomised, open-label, non-inferiority trial. Lancet Respir Med. 2024;0(0). doi:10.1016/S2213-2600(23)00418-6

39. Cheema HA, Ellahi A, Hussain HU, et al. Short-course versus prolonged-course antibiotic regimens for ventilator-associated pneumonia: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. J Crit Care. 2023;78(May):154346. doi:10.1016/j.jcrc.2023.154346

40. Pugh R, Grant C, Cooke RPD, Dempsey G. Short-course versus prolonged-course antibiotic therapy for hospital-acquired pneumonia in critically ill adults. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2015;2015(8). doi:10.1002/14651858.CD007577.pub3

41. Schuetz P, Wirz Y, Sager R, et al. Effect of procalcitonin-guided antibiotic treatment on mortality in acute respiratory infections: a patient level meta-analysis. Lancet Infect Dis. 2018;18(1):95-107. doi:10.1016/S1473-3099(17)30592-3

42. O’Driscoll BR, Howard LS, Earis J, Mak V. BTS guideline for oxygen use in adults in healthcare and emergency settings. Thorax. 2017;72(Suppl 1):ii1-ii90. doi:10.1136/thoraxjnl-2016-209729

43. Andrews J, Sathe NA, Krishnaswami S, Melissa L. Nonpharmacologic airway clearance techniques in hospitalized patients: A systematic review. Respir Care. 2013;58(12):2160-2186. doi:10.4187/respcare.02704

44. Kofod LM, Andersen AH, Mourier M, et al. Regional klinisk retningslinje – Respirationsfysioterapi til patienter med sekretproblemer. Sammenslutning af Ledende Ergo- og Fysioterapeuter, Region Hovedstaden. 2018.

45. Bergmann F, Pracher L, Sawodny R, et al. Efficacy and Safety of Corticosteroid Therapy for Community-Acquired Pneumonia: A Meta-Analysis and Meta-Regression of Randomized, Controlled Trials. Clinical Infectious Diseases. October 2023. doi:10.1093/cid/ciad496

46. Pitre T, Abdali D, Chaudhuri D, et al. Corticosteroids in Community-Acquired Bacterial Pneumonia: a Systematic Review, Pairwise and Dose-Response Meta-Analysis. J Gen Intern Med. 2023;38(11):2593-2606. doi:10.1007/s11606-023-08203-6

47. See XY, Wang TH, Chang YC, et al. Impact of different corticosteroids on severe community-acquired pneumonia: a systematic review and meta-analysis. BMJ Open Respir Res. 2024;11(1). doi:10.1136/BMJRESP-2023-002141

48. Cheema HA, Musheer A, Ejaz A, et al. Efficacy and safety of corticosteroids for the treatment of community-acquired pneumonia: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. J Crit Care. 2024;80:154507. doi:10.1016/j.jcrc.2023.154507

49. Dequin P-F, Meziani F, Quenot J-P, et al. Hydrocortisone in Severe Community-Acquired Pneumonia. New England Journal of Medicine. 2023;388(21):1931-1941. doi:10.1056/nejmoa2215145

50. Lu D-E, Chang C-Y, Cheng S-W, Kang E, Lee C-H, Chen K-H. Evidence supports the use of hydrocortisone for patients with community-acquired pneumonia. Crit Care. 2024;28(1):55. doi:10.1186/s13054-024-04833-2

51. Chiang C-H, See XY, Wang TH, et al. Effects of corticosteroids on severe community-acquired pneumonia: a closer look at the evidence. Crit Care. 2023;27(1):336. doi:10.1186/s13054-023-04614-3

52. Blum CA, Nigro N, Briel M, et al. Adjunct prednisone therapy for patients with community-acquired pneumonia: A multicentre, double-blind, randomised, placebo-controlled trial. The Lancet. 2015;385(9977):1511-1518. doi:10.1016/S0140-6736(14)62447-8

53. Blum CA, Roethlisberger EA, Cesana-Nigro N, et al. Adjunct prednisone in community-acquired pneumonia: 180-day outcome of a multicentre, double-blind, randomized, placebo-controlled trial. BMC Pulm Med. 2023;23(1):500. doi:10.1186/s12890-023-02794-w

54. Samama MM, Cohen AT, Darmon J-Y, et al. A Comparison of Enoxaparin with Placebo for the Prevention of Venous Thromboembolism in Acutely Ill Medical Patients. New England Journal of Medicine. 1999;341(11):793-800. doi:10.1056/nejm199909093411103

55. Kakkar AK, Cimminiello C, Goldhaber SZ, Parakh R, Wang C, Bergmann J-F. Low-Molecular-Weight Heparin and Mortality in Acutely Ill Medical Patients. New England Journal of Medicine. 2011;365(26):2463-2472. doi:10.1056/nejmoa1111288

56. Almirall J, Serra-Prat M, Bolíbar I, Balasso V. Risk Factors for Community-Acquired Pneumonia in Adults: A Systematic Review of Observational Studies. Respiration. 2017;94(3):299-311. doi:10.1159/000479089

57. Mundy LM, Leet TL, Darst K, Schnitzler MA, Dunagan WC. Early mobilization of patients hospitalized with community-acquired pneumonia. Chest. 2003;124(3):883-889. doi:10.1378/chest.124.3.883

58. Ryrsø CK, Faurholt-Jepsen D, Ritz C, et al. Effect of Exercise Training on Prognosis in Community-acquired Pneumonia: A Randomized Controlled Trial. Clin Infect Dis. 2024;78(6):1718. doi:10.1093/CID/CIAE147

59. Valeriani E, Cangemi R, Carnevale R, et al. Hypoalbuminemia as predictor of thrombotic events in patients with community-acquired pneumonia. Int J Cardiol. 2024;404:131942. doi:10.1016/j.ijcard.2024.131942

60. Zuin M, Rigatelli G. Hypoalbuminemia and community-acquired pneumonia: A dangerous pro-thrombotic liaison. Int J Cardiol. 2024;406:131995. doi:10.1016/j.ijcard.2024.131995

61. Feldblum I, German L, Castel H, Harman-Boehm I, Shahar DR. Individualized nutritional intervention during and after hospitalization: The nutrition intervention study clinical trial. J Am Geriatr Soc. 2011;59(1):10-17. doi:10.1111/j.1532-5415.2010.03174.x

62. Lim WS, Baudouin S V, George RC, et al. BTS guidelines for the management of community acquired pneumonia in adults: update 2009. Thorax. 2009;64(Suppl 3):iii1-iii55. doi:10.1136/thx.2009.121434

63. Guppy MPB, Mickan SM, Del Mar CB. “Drink plenty of fluids”: A systematic review of evidence for this recommendation in acute respiratory infections. Br Med J. 2004;328(7438):499-500. doi:10.1136/bmj.38028.627593.be

64. Arancibia F, Ewig S, Martinez JA, et al. Antimicrobial treatment failures in patients with community-acquired pneumonia: Causes and prognostic implications. Am J Respir Crit Care Med. 2000;162(1):154-160. doi:10.1164/ajrccm.162.1.9907023

65. Statens Serum Institut. Pneumokoksygdom. Statens Serum Institut. https://www.ssi.dk/vaccinationer/risikogrupper/invasiv-pneumokoksygdom. Published 2024. Accessed February 22, 2024.

66. Sundhedsstyrelsen. Tilskud til vacciner til visse persongrupper. Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Vaccination/Vaccination-af-voksne/Tilskud-til-vacciner. Published 2024. Accessed February 22, 2024.

67. Demicheli V, Jefferson T, Di Pietrantonj C, et al. Vaccines for preventing influenza in the elderly. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2018;2018(2). doi:10.1002/14651858.CD004876.pub4

68. Demicheli V, Jefferson T, Ferroni E, Rivetti A, Di Pietrantonj C. Vaccines for preventing influenza in healthy adults. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2018;2018(2). doi:10.1002/14651858.CD001269.pub6

69. Statens Serum Institut. Influenzavaccination. Statens Serum Institut. https://www.ssi.dk/vaccinationer/influenzavaccination. Published 2021. Accessed October 13, 2021.

70. Feikin DR, Higdon MM, Abu-Raddad LJ, et al. Duration of effectiveness of vaccines against SARS-CoV-2 infection and COVID-19 disease: results of a systematic review and meta-regression. The Lancet. 2022;399(10328):924-944. doi:10.1016/S0140-6736(22)00152-0

71. Statens Serum Institut. COVID-19 vaccination. Statens Serum Institut. https://www.ssi.dk/vaccinationer/covid-19-vaccination/. Published 2024. Accessed February 22, 2024.

72. McGeoch LJ, Ross S, Massa MS, Lewington S, Clarke R. Cigarette smoking and risk of severe infectious respiratory diseases in UK adults: 12-year follow-up of UK biobank. J Public Health (Bangkok). 2023;45(4):e621-e629. doi:10.1093/pubmed/fdad090

73. Tang KL, Eurich DT, Minhas-Sandhu JK, Marrie TJ, Majumdar SR. Incidence, correlates,and chest radiographic yield of new lung cancer diagnosis in 3398 patients with pneumonia. Arch Intern Med. 2011;171(13):1193-1198. doi:10.1001/archinternmed.2011.155

74. Macdonald C, Jayathissa S, Leadbetter M. Is post-pneumonia chest X-ray for lung malignancy useful? Results of an audit of current practice. Intern Med J. 2015;45(3):329-334. doi:10.1111/imj.12699

75. Shepshelovich D, Goldvaser H, Edel Y, Shochat T, Lahav M. High Lung Cancer Incidence in Heavy Smokers Following Hospitalization due to Pneumonia. American Journal of Medicine. 2016;129(3):332-338. doi:10.1016/j.amjmed.2015.10.030

76. Marrie TJ. Pneumonia and carcinoma of the lung. Journal of Infection. 1994;29(1):45-52. doi:10.1016/S0163-4453(94)95060-1

77. Mortensen EM, Copeland LA, Pugh MJ, et al. Diagnosis of Pulmonary Malignancy after Hospitalization for Pneumonia. American Journal of Medicine. 2010;123(1):66-71. doi:10.1016/j.amjmed.2009.08.009

78. Shepshelovich D, Barda N, Goldvaser H, et al. Incidence of lung cancer following pneumonia in smokers: a population-based study. QJM: An International Journal of Medicine. 2022;115(5):287-291. doi:10.1093/qjmed/hcab030

79. Beek EJ van. Lung cancer screening: Computed tomography or chest radiographs? World J Radiol. 2015;7(8):189. doi:10.4329/wjr.v7.i8.189

Her i bunden er der genveje så du hurtigt navigere rundt på siden, desuden adgang til indholdet som PDF.

Klik for at fjerne dette tip.

DSI på

Følg os på linkedin.com/company/dansk-selskab-for-infektionsmedicin

Nyhedsbrev

Skriv din email adresse og modtag nyheder om hjemmesiden.


© 2025 Dansk Selskab for Infektionsmedicin

CVR: 33634307

infmed.dk
Version: 2.4.0
PHP version: 8.2.29
Design: Christian Philip Fischer
Side indlæst på 0.135 s

Cookies og privatliv