Fredag den 29. november 2024
Retningslinjer for håndtering af influenza er blevet opdateret. Få indholdsmæssige ændringer.
Se nærmere under guidelines.
Torsdag den 28. november 2024
Her er en chance for særligt til HU-læger i sidste del af uddannelsen og nyuddannede speciallæger til at teste jeres infektionsmedicinske viden og dele jeres erfaringer med DSI.
I regi af UEMS-ID (European Union of Medical Specialists-Infectious Diseases - understøttet af ESCMID) udbydes den europæiske speciallæge-eksamen som pilotforsøg (januar 2025).
Informationer og registrering via escmid.org/education/specialty-training-uems
Bemærk deadline for registrering er 18. dec. 2024
Deltagelsen koster 50 Euro og DSI vil betale gebyret for i alt 4 deltagere i hhv. sidste del af hoveduddannelsen og nye speciallæge (først til mølle i hver af de 2 grupper). Det kræver blot at man indvilliger i at deltage i et møde med uddannelsesudvalget efterfølgende mhp. erfaringsdeling.
Er du interesseret i at deltage, så kontakt forpersonen for DSI uddannelsesudvalg, Rikke Krogh-Madsen: rikke.krogh-madsen@regionh.dk
Mandag den 25. november 2024
Drømmer du om at blive infektionsmediciner? Så har vi samlet diverse information og gode råd til dig på infmed.dk/infektionsmediciner.
Mandag den 25. november 2024
Ny artikel i NEJM belyser om 7 dages behandling er sammenligneligt med 14 dages ved bakteriæmi.
Professor Isik Somuncu Johansen har læst den og deler sin vurdering under professorernes udvalgte.
Se om du er enig med Isik. Du kan læse hele artiklen, hvis du er logget ind.
Mandag den 25. november 2024
Sæt kryds i kalenderen den 10. og 11. januar 2025, hvor der afholdes Infektionsmedicinsk Symposium for Yngre Læger (ISYL) 2025 i Fredericia.
Det overordnede emne for årets symposium er ”Feber”. Mødet henvender sig til forskningsårs-studerende, ph.d.-studerende, KBU-læger, introlæger, og HU-læger med interesse for infektionsmedicin.
Der er plads til maksimalt 55 deltagere – pladser fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Se nærmere under kalenderen.
Tirsdag den 2. juli 2024
Har patienten sepsis? Beregn SOFA-scoren her.
Og læs meget mere om sepsis under infmed.dk/sepsis.
Tirsdag den 18. juni 2024
Få de seneste nyheder og artikler in press fra en lang række tidsskrifter, altsammen af infektionsmedicinsk interesse. Flere gange dagligt opdateres siden med senest nyt fra en lang række tidsskrifter, hvorefter du kan se dem her.
De nyeste artikler er tilgængelige her før du kan finde dem på PubMed. Og når de er tilgængelige på PubMed kan du nemt finde dem via et enkelt klik.
Du kan gemme de mest spændende til senere (hvis du er logget ind).
Se mere under aktuelle smitsomme sygdomme og nyt fra tidsskrifterne.
Mandag den 19. december 2022
Alle kan oprette en brugerprofil her på siden. Det giver dig mulighed for at finde andre med samme interesse, gemme spændende artikler, bruge forum og meget mere.
Er du medlem af selskabet får du yderligere muligheder.
Klik her og få adgang med det samme.