Det sker snart
Professortiltrædelse ved Zitta F. B. Barrella Harboe
Auditoriet, Nordsjællands Hospital Hillerød | Tirsdag den 8. oktober
Program
Kl. 14.00 Velkomst / Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth
Kl. 14.10 Tiltrædelsesforelæsning "Klinisk professorat i infektionsmedicin med særligt fokus på vaccineforebyggelige sygdomme hos voksne"
Kl. 15.00 Reception
Tale ved…
Se mere under kalender.
Mandag den 7. oktober 2024
Husk at du kan finde guidelines, anbefalet læsning og nyeste artikler om HIV på vores temaside.
Mandag den 23. september 2024
Er du infektionsmediciner? Har du en publiceret artikel? Eller lavet noget andet forskningsrelevant? Og som du har lyst til at dele med dine fagfæller, så de kan blive klogere, og du kan få feedback på dit arbejde.
Så er DSI's webgruppe klar til at hjælpe dig. Helt gratis.
Skriv til forskning@infmed.dk med følgende oplysninger:
- Titel på dit arbejde
- Ultrakort beskrivelse af arbejdet
- Link til yderligere information (f.eks. via pubmed)
- Kontaktinformation til dig
Er du i tvivl? Så kan du selvfølgelig også skrive til os.
Fredag den 20. september 2024
Kan du bruge en urinstix til at beslutte om der er urinvejsinfektion (UVI) eller ej?
En arbejdsgruppe med medlemmer fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi har undersøgt om en urinstix kan bruges som klinisk beslutningsstøtte ved mistanke om UVI hos voksne hospitaliserede patienter.
Konklusionen er urinstix hverken kan bruges til at af- eller bekræfte UVI. Og at urinstix derfor bør udfases fra brug til diagnostik af UVI hos voksne hospitaliserede patienter.
Læs rapporten under holdningspapirer.
Billede fra Science Photo Library, NTB scanpix
Lørdag den 7. september 2024
WHO har nu for anden gang inden for få år erklæret mpox som global sundhedskrise på baggrund af stigende smitte og antal dødsfald i Afrika.
Der har siden september 2023 været er et udbrud af mpox i den Demokratiske Republik Congo (DRC) med spredning konstateret til Burundi, Kenya, Rwanda og Uganda.
Den variant (clade 1b), der forårsager det nuværende udbrud er en anden variant end den der forårsagede det globale udbrud i 2022-2023 (clade 2). Det tyder på, at clade 1b er mere smitsom og forårsager mere alvorlig sygdom end clade 2. Der er foreløbigt registreret fire tilfælde af mpox hos mennesker i Danmark i 2024, uden relation til udbruddet i DRC.
Det forventes, at der i den kommende tid kan ses importerede tilfælde til Europæiske lande, herunder Danmark, og evt. enkelte tilfælde af videresmitte. Personer i målgruppen tilbydes fortsat gratis vaccination.
Yderligere information
Tirsdag den 2. juli 2024
Har patienten sepsis? Beregn SOFA-scoren her.
Og læs meget mere om sepsis under infmed.dk/sepsis.
Tirsdag den 18. juni 2024
Få de seneste nyheder og artikler in press fra en lang række tidsskrifter, altsammen af infektionsmedicinsk interesse. Flere gange dagligt opdateres siden med senest nyt fra en lang række tidsskrifter, hvorefter du kan se dem her.
De nyeste artikler er tilgængelige her før du kan finde dem på PubMed. Og når de er tilgængelige på PubMed kan du nemt finde dem via et enkelt klik.
Du kan gemme de mest spændende til senere (hvis du er logget ind).
Se mere under aktuelle smitsomme sygdomme og nyt fra tidsskrifterne.
Mandag den 19. december 2022
Alle kan oprette en brugerprofil her på siden. Det giver dig mulighed for at finde andre med samme interesse, gemme spændende artikler, bruge forum og meget mere.
Er du medlem af selskabet får du yderligere muligheder.
Klik her og få adgang med det samme.